For en uge siden blev Airbnb og hele branchen for udlejning af boliger opskræmt, da fem mennesker blev skudt i forbindelse med en fest i en californisk Airbus ejendom.
Over 100 deltog var til stede i et såkaldt ”Party House”, der kun lejes til ét formål – nemlig at holde fest.
Airbnb’s topchef Brian Chesky reagerede omgående ved at forbyde fortsat udlejning af boliger til rene party formål. Samtidig lovede han, at folk, der overtræder Airbnb’s regler, vil blive smidt ud af den populære dele-bolig-service.
Nu er Airbnb så gået endnu et skridt videre. Online portalen vil sende medarbejdere ud og kontrollere hver eneste bolig i databasen.
Airbnb vil sikre sig, at alle boliger er ”ægte”. Adresse og fotos tjekkes, så de passer med online tilbuddene. Udlejerne kontrolleres, så der ikke optræder falske identiteter. Og hver boligs indretning og sikkerheds-standarder kontrolleres.
Chesky er godt klar over, at det er en enorm opgave, som han sætter sin virksomhed på. Airbnb har over fem millioner boliger i sin internationale database. Kontrol-arbejdet ventes derfor først færdig om et år – ved udgangen af 2020.
Airbnb vil samtidig indføre en ny ”gæst garanti”, der skal sikre, at ens lejede bolig er i overensstemmelse med den beskrivelse, man har booket den efter på portalen.
Skuffede kunder får enten tilbudt et andet lejemål, der har mindst samme værdi som det bookede. Kan det ikke lade sig gøre, får Airbnb kunden alle sine penge retur – plus en undskyldning.
Straks efter skyderierne i USA, der foregik hen over Halloween, gik Airbnb i gang med at undersøge de større ejendomme, man har liggende i databasen. Formålet var at identificere flere huse, som kunne bruges til parties og lignende.
Halloween drabene foregik på en ejendom, som officielt var udlejet til en familie-sammenkomst. I stedet blev den brugt til en vild fest med over 100 deltagere. Nogle af dem blev uenige og endte med et skyderi og fem dræbte.
Selvfølgelig indeholder Airbnbs kraftige reaktion en stor portion ”damage kontrol.” Portalen ønsker for alt i verden ikke, at mulige kunder blev nervøse for, at vold, drab og anden kriminalitet er udbredt i Airbnb boliger.
Derfor indfører Airbnb nu en stærkere kontrol af hver bolig og dens udlejer. Vurderingen af hvert lejemål strammes op, og de smukke billeder på Airbnbs hjemmeside tjekkes, om de holder i virkeligheden….
Skriv et svar