Ryanair buldrer fortsat fremad i et tempo, der får de fleste andre flyselskaber til at stå stille i luften.
I den netop overståede juli transporterede den irske lavpris-specialist for første gang i historien over 18 millioner passagerer på en enkelt måned i sine mange Boeing 737’ere. Mere præcist 18,7 millioner.
Til sammenligning ligger de to store nordiske flyselskaber SAS og Norwegian på omkring to millioner gæster om måneden.
De 18,7 millioner svarer til en stigning på 11 procent i forhold til juli 2022. Dermed ligger Ryanair på linie med sine ambitioner om at nå 175,3 millioner passagerer i det nuværende regnskabsår.
Ryanairs succes afspejler sig også i flyselskabets evne til at sælge sæderne i sine maskiner. I juli var kun seks procent af sæderne usolgte. Det er syv procent bedre end i fjor….
(Indledningsfoto til artiklen: Markus Winkler / Unsplash)
Skriv et svar