Hidtil har vi set billeder af, hvordan flyselskaberne lader sit personale bære ansigts-masker og handsker i et forsøg på at undgå Corona smitte, når de er i kontakt med passagerer. Både i flyets kabiner, ved gatene og ved check-in diskene i lufthavnen.
Nogle enkelte selskaber overvejer også at iklæde deres flyvende ansatte gå rundt i beskyttelses-dragter, når de er på vingerne. Så ser det ud, som om man rejser med et rumskib og ikke et almindelige rutefly.
Europas største flyselskab går nu et seriøst skridt videre. Lufthansa vil nemlig indføre regler om, at alle passagerer skal have maske på under flyveturen. Reglen gælder alle Lufthansas selskaber. Det vil sige Lufthansa selv, Austrian, Swiss, Brussels Airlines og Eurowings.
Stramningen kommer et par dage efter, at den tyske regering har indført maske-pligt for alle sine indbyggere, når de færdes i butikker, busser og tog.
Lufthansa og søster-selskaberne indfører obligatoriske masker hos passagererne fra den 4. maj. Reglen gælder i første omgang frem til den 31. august, men kan sagtens blive forlænget, hvis COVID-19 stadig hærger Europa til den tid.
De flyrejsende skal selv sørge for at have ansigts-maskerne med, og Lufthansa anbefaler, at passagererne bruger genbrugelig mund- og næse-beskyttelse af god kvalitet. Éngangs-masker og halstørklæder er også tilladt.
De nye regler hos ”Luffe og co” beskytter ikke kun passagerer og personale mod virus-smitte. De giver også flyselskabet mulighed for sælge alle sæder på Economy og Premium Economy.
Lige nu holder Lufthansa, Swiss og Austrian midtersædet på en række ledigt for at skabe fysisk afstand mellem passagererne….
(Indledningsfoto til artiklen: Christo Anestev / Pixabay)
Skriv et svar