Det ser ud til, at store American Airlines bliver det første flyselskab i verden, der kan genoptage kommerciel ruteflyvning med Boeings kriseramte 737 Max maskine.
Det sker efter planen den 29. december.
Til den tid vil der være gået over 20 måneder, siden Max flyet fik et globalt start-forbud efter to fatale styrt med i alt 346 dræbte.
Amerikanske mediefolk deltog i går i en første test-flyvning i en Max fra American. Den afgik fra Dallas i Texas og varede i 45 minutter. Alle landede velbeholdent i Tulsa i Oklahoma.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters har Boeing indrettet et ”situation room”, der skal overvåge hver eneste flyvning med 737 maskiner verden over. 24 timer i døgnet.
American Airlines vil markere på sin hjemmeside, hvis en afgang bliver betjent af en Boeing 737 Max. Passagerer, der ikke tør flyve med Max, kan ombooke deres afgang gratis.
Nogle flyselskaber stoler mere på Boeing end andre:
Ryanair har i dag afgivet en fast bestilling på yderligere 75 styjk Boeing 737 Max-200 fly med plads til 197 passagerer i hver. Ryanair har derefter en ordre liggende hos Boeing på i alt 210 Max maskiner….
(Indledningsfoto til artiklen: American Airlines
)
Skriv et svar