Sakse, deodorant spray og flasker med drikkevand er langt det meste, som USA’s Transportation Security Administration (TSA) hver dag må konfiskere i de amerikanske lufthavne.
Hvad der er meget værre er, at TSA’s kontrollører også finder ladte håndvåben i flypassagerernes håndbagage, når de forsøger at passere Security sluserne uopdaget.
I 2020 var det 3.257 skydevåben, Det er ganske vist et fald på 1.200 i forhold til 2019, men alligevel er det en kedelig rekord. På grund af Corona var der langt færre flyafgange sidste år.
Ifølge TSA er der faktisk tale om en fordobling: De 3,257 svarer til ti skydevåben pr. million passagerer, mens de 4.432 fra 2019 er fem pr. million.
83 procent af de konfiskerede håndvåben sidste var ladt. Eksempler på en månedlig fangst kan I se på billeder fra TSA.
Den amerikanske lufthavn, hvor flest skydevåben konfiskeres hos passagererne, er normalt også verdens største.
Det er Hartsfield-Jackson International i Atlanta i sydstaten Georgia. Her fandt kontrollørerne 220 pistoler, revolvere, maskinpistoler osv. hos passagerer i 2020.
To lufthavne i Texas fulgte lige efter – Dallas /Fort Worth International med 176 og George Bush Intercontinental i Houston med 126.
Forsøg på at smugle våben med i fly er desværre ikke den eneste form for ulovlig opførsel, der er i stigning i amerikansk luftfart.
Mens europæerne generelt har accepteret, at man skal have maske på i passagerfly og i lufthavne, er situationen helt anderledes i USA:
Ifølge tv-stationen CBS News blev der registreret over 3.000 voldsomme kontroverser mellem passagerer og kabine-personale i årets første seks måneder. I den forbindelse blev passagerer idømt i alt 560.000 dollars i bøder.
I langt de fleste tilfælde drejede episoderne sig om rejsende, der nægtede at tage mundbind i flyet. I 2019 lå antallet på kun 140 for hele året, men dengang skulle folk heller ikke have maske på.
I USA skal passagerer bære mundbind i lufthavne og fly frem til midten af september. Reglen kan blive forlænget, hvis stigningen i Corona smitte fortsætter som for tiden….
(Indledningsfoto til artiklen: Transportation Security Administration)
Skriv et svar