(Opdateret) Normalt er det Venedig, der bliver fremhævet, når man taler om overturisme. Det gælder bestemt også krydstogtskibe, som Venedig har forbandet ud af byens centrum.
Nu skal skibene ankre op I en havn 40 kilometer fra centrum i stedet for at dominere billedet i kanalerne, hvor de ragede op over selv de højeste gamle huse i Venedig.
Dubrovnik I Kroatien har også skåret ned I antallet af krydstogtskibe. Når de anløb havnen, oversvømmede deres tusinder af passagerer den gamle bys centrum.
Nu følger så Amsterdam efter.
Tidligere tog den hollandske hovedstad imod krydstogtskibene med åbne arme og tillod dem at sejle helt ind til bycentrum, hvor de ankrede op lige ved siden af et luksushotel.
Den holdning har Amsterdams bystyre ændret totalt. Fremover skal krydstogtskibene flyttes helt uden for kommunegrænserne og længere ud mod Amstel flodens udmunding i Nordsøen.
Flytningen er kun én af flere initiativer, som Amsterdam overvejer at iværksætte for at få bedre kontrol med turiststrømmen og mindske forurening i og belastningen af byens centrale dele.
Om og hvornår forbuddet bliver eksekveret i praksis, ved ingen. Foreløbig er det kun et forslag i byrådet, der har diskuteret en flytning af krydstogt-terminalen helt siden 2016.
”Forurenende krydstogtskibe passer ikke sammen med vores klima-relatede ambitioner for vores by. Desuden er der ikke plads til de store skibe, når en ny bro skal forbinde de sydlige og nordlige bydele af Amsterdam,” siger byens liberale parti D66.
I november havde Amsterdams borgmester Femke Halsema fyret op under diskussionen i et interview med den hollandske avis NRC.
Da beklagede han sig over, at de fleste krydstogt-passagerer kun blev sluppet løs i et par enkelte timer og derfor hverken havde tid til at besøge museer og hollandske restauranter. I stedet indtog de deres måltider i internationale fastfood kæder.
Som nævnt har Amsterdam også andre begrænsninger på vej, som udenlandske turister vil mærke i den kommende tid:
Fra slutningen af maj er hash forbudt på gaden. Samtidig skal værtshuse og barer stoppe serveringen klokken 0100, og prostituerede i Amsterdams berømte Red Light Quarteer lukke ned klokken 0300.
Fra 2024 må turistbusser ikke længere køre ind i Amsterdams centrum. De skal parkere længere ude, og passagererne i stedet stige over på bybusser, taxier og turistbåde.
Allerede i 2021 indførte Amsterdam en maksimum-grænse for turister. Den ligger på 20 millioner overnatninger om året. Antallet skal muligvis skæres yderligere ned.
Siden 2020 har Amsterdam også forbudt Airbnb og udlejning af andre ferieboliger i bycentrum. I andre bydele må privatfolk maksimalt leje boliger ud til turister i 30 dage om året. Folk, der overtræder disse regler, risikerer bøder på over 20.000 euro.
Endelig har Amsterdam Europas højeste turistskat. Den udgør syv procent af hotelregningen. Dertil kommer en ny senge-afgift på tre euro pr. person pr. nat….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar