Ti-tusinder af danskere rejser hvert år på solferie til den sydlige del af Tyrkiets middelhavs-kyst – nærmere bestemt Antalya og omegn.
Lige så mange vil have opdaget, at Antalyas nuværende lufthavn slet ikke kan klare presset fra de mange solhungrende turister.
Lufthavnen, der ligger 13 kilometer nprdøst fov hovedbyen Antalya, håndterer over 18 millioner passagerer om året. Alt for meget i forhold til dens kapacitet.
Tyrkiets regering har derfor besluttet, at Antalya skal have en ny og ekstra lufthavn. Bygget på rekordtid. Den skal nemlig allerede stå færdig i 2021.
Den nye lufthavn, der endnu ikke har fået et navn, skal placeres vest for million-byen Antalya. Den får en kapacitet på fem millioner passagerer om året.
Lufthavnen bliver den tredje i provinsen Antalya. Ud over hoved-flyvepladsen, som benyttes af de fleste charter-selskaber, findes også en lille lufthavn i Gazipasa – øst for hovedbyen Antalya.
Ifølge tyrkiske medier lover regeringen, at den nye lufthavn vil få langt bedre trafikale forbindelser til både turist-områderne langs Middelhavs-kysten og til selve Antalya. Det er Tyrkiets femte-største by med 2,4 millioner indbyggere….
Skriv et svar