Nu, hvor folk kan rejse stort set frit igen, vil mange gerne prøve noget nyt i deres næste ferie. Ikke sådan, at de skal undvære deres velkendte feriemål, men de vil også gerne opleve flere ting på samme rejse, når det nu har varet så længe siden sidst.
Danmarks næststørste charterrejse-bureau – Apollo Rejser – har stor succes med disse såkaldte kombirejser, hvor man besøger flere destinationer på samme ferie.
Apollos kombi-tilbud har hidtil koncentreret sig om sommerferien og med de fleste tilbud i Grækenland med to eller flere hop mellem øerne.
Nu udvider Apollo så med kombinations-rejser i vinterhalvåret og populære destinationer som De Kanariske Øer, Emiraterne og Thailand.
På Kanarerne kan man f.eks. skifte mellem flere hoteller og byer på Gran Canaria eller tage en del af sin ferie på Tenerife og La Gomera.
I Thailand er udvalget lidt mindre. Her lancerer Apollo kombinerede flyvning til bl.a Phuket og Koh Lanta.
Emiraterne skiller sig ud som et oplagt mål for kombiferier – og især for familier med lidt større børn og teenagere.
Her kan man f.eks. sammensætte en vinterferie med ophold i storbyen Dubai med Ras al Khaimah med masser af sport og action, det kulturrige Abu Dhabi eller det mere tilbagelænede og luksuriøse Ajman…..
(Indledningsfoto til artiklen: Apollo)
Her er oversigten over Apollos kombirejser til næste vinter. Flere kombinationer kan komme med senere i år:
Land | Kombinationer | |
Spanien | Gran Canaria + Gran Canaria | |
Fuerteventura + Fuerteventura | ||
Tenerife + Tenerife | ||
Lanzarote + Lanzarote | ||
Tenerife + La Gomera | ||
Portugal | Madeira + Madeira | |
Emiraterne | Dubai + Dubai | |
Dubai + Ajman | ||
Dubai + Ras al Khaimah | ||
Dubai + Abu Dhabi | ||
Thailand | Phuket + Phuket | Kommer snart til salg |
Khao Lak + Phuket | Kommer snart til salg | |
Ægypten | Hurghada + Hurghada | |
Ægypten | Nile Cruise + Hurghada | Kommer snart til salg |
Skriv et svar