Hvem siger, at en rejse altid skal være med familie eller venner? De ferier ender jo ofte med, at man skal gå på kompromis med destination, oplevelser eller restaurant besøg.
En ny undersøgelse viser, at hver sjette dansker – 15 pct – faktisk helst vil rejse sammen med andre, som har samme interesser som de.
Danmarks næststørste rejse-arrangør Apollo tager nu bolden op og lancerer begrebet ”sociale rejser” eller det mere officielle Premium Rejser.
Det er en trendy form for rejser til de af os, der ikke er bange for at opleve nye ting sammen med mennesker, vi ikke kender i forvejen. Dog med den fælles-nævner, at de alle deler samme hobby eller forkærlighed for bestemte ting. Lad det være kulinariske oplevelser, oldtids-historie, wind-surfing, gamle biler eller lange vandreture.
”Når vi nu kan dele biler, boliger eller måltider med fremmede – og i det hele taget er blevere mere sociale i vores hverdag – må det samme kunne overføres til vores ferier. Vi skal rejse med dem, vi deler interesserer med. Ikke nødvendigvis dem, vi deler adresse eller dobbeltseng med,” forklarer Glenn Bisgaard. Han er kunde- og kommnikationschef hos Apollo.
Apollos nye Premium rejser skal være en social oplevelse, hvor vi deler ferien med andre, der vil slappe af på samme måde som en selv.
Gode hoteller, udflugter, flyrejse og en lang række fælles måltider er inkluderet i prisen. Samtidig lægges fokus på, at man kan opleve en destination i et mere roligt tempo. Der er god tid til at møde og dyrke nye bekendtskaber undervejs.
Med andre ord er Premium Rejser ikke noget med et stramt tur-program, hvor deltagerne slæbes fra den ene turist-attraktion til den næste – i selskab med snesevis af andre og med højst et par minutter hvert sted til fordybelse og til at tage gode billeder.
I første omgang har Apollo inddelt de nye Premium rejser i tre emner, som danskerne traditionelt godt kan lide – mad og vin, klassisk og aktiv med vandre- eller cykelture.
Bliver den nye sociale rejseform en succes, er Apollo lydhør for at tage andre temaer op – også de mere specielle og smalle emner.
Apollos første Premium rejser går i år til bl.a. Kreta, Rhodos, Kroatien, Cypern og Albanien….
Skriv et svar