(Opdateret) Kaos i lufthavne og flyselskaber fortsætter ind i august og tilsyneladende helt frem til efterårs-ferien i oktober.
Lufthansa har således skåret antallet af afgange fra Frankfurt ned med 20 procent i august. Nedskæriger, der også vil ramme ruter til København og Billund,
Amsterdams Schiphol lufthavn forlænger samtidig sit loft over antallet afgange fra august helt ind i oktober. Det kan sagtens gå ud over planlagte rejser i skolernes efterårs-ferie.
Senest har British Airways (BA) meddelt, at man med øjeblikkelig virkning stopper salget af flybilletter på korte ruter fra Heathrow i London.
Stoppet er netop blevet forlænget indtil den 15. august, og det gælder både indenlands afgange i Storbritannien og ruter i Europa.
Billetstoppet er BA’s reaktion på de begrænsninger i antal passagerer om dagen, som Heathrow indførte for et par uger siden. Grænsen ligger på maksimalt 100.000 passagerer om dagen, der skal flyve fra London. Den gælder frem til den 11. september.
British Airways er det største flyselskab i Heathrow og er derfor hårdest ramt, men alle selskaber er blevet bedt om at skære ned i deres afgange til og fra lufthavnen.
BA har allerede aflyst næsten 30.000 afgange frem til oktober. Endnu flere kan komme på tale, hvis det ikke lykkes at få styr på logistikken i lufthavnene.
I løbet af denne sommer har Heathrow oplevet kaotiske scener med timelange ventetider ved check-in og Security.
Andre lufthavne i Europa har samme problemer, der skyldes, at de har undervurderet folks interesse i at flyve igen efter Corona – og derfor ikke har ansat tilstrækkeligt med nyt service-personale.
Ifølge den engelske avis “The Times” har nedskæringerne i Heathrow medført, at billetpriserne i andre af Londons lufthavne er steget mærkbart. Det er f.eks. tilfældet i Gatwick og Luton….
(Indledningsfoto til artiklen: Isaac Struna / Unsplash)
Skriv et svar