Selvom bagage-medarbejderne i SAS Ground Handling (SGH) har genoptaget arbejdet igen i Københavns Lufthavn, kan der fortsat ske forsinkelser og aflysninger. Det gælder både i aften og i morgen.
Det oplyser lufthavnen på sin hjemmeside, efter at der tidligere i dag opstod et mindre kaos. Det skyldtes, at et antal service-medarbejdere foretog en overenskomst-stridig arbejds-nedlæggelse.
Strejken havde både konsekvenser for afgående og ankommende fly i Danmarks største lufthavn. Passagererne kunne nemlig ikke få ordnet deres bagage.
Ifølge SAS har strejken påvirket en snes flyvninger frem til klokken 14. På det tidspunkt gik bagage-medarbejderen tilbage på deres poster igen.
SGH servicerer ikke kun SAS, men også en række andre flyselskaber som f.eks. Qatar Airways, Alsie Express, Aeroflot og Thai Airwats.
Derfor er det en god idé at kontakte det selskab, man skal flyve med for at høre, om det har problemer med bagagen i København. Selskaberne har nok også informationer på deres hjemmeside….
Skriv et svar