Det er ikke usædvanligt, at flypassagerer får tilsendt emails med spørge-skemaer, efter at de er landet på deres destination.
Flyselskaberne bruger dem til at få kundernes vurdering af service-kvalitet og andre oplevelser på flyveturen. Dem kan kun passagerer levere – ikke computere.
Det russiske lavpris-selskab S7 går et skridt videre. En dag til tre efter landing får passagerer mailet fotos af besætning og navn på hver enkelt kabine-ansat.
Dem bliver de rejsende bedt om at bruge til at bedømme disses arbejde ombord, venlighed, betjening, fysiske fremtræden osv.
Bagefter vil S7 benytte passagerernes karakter-givning til give de ansatte løn og bonus efter. I et land som Rusland, der jo principielt er kommunistisk, og alle indbyggere er lige.
S7 opsummerer både den gennemsnitlige total-vurdering af besætningen og vurdering af hver enkelt kabine-ansat i et internt point-system. Jo flere point, desto højere bonus.
Ifølge det tyske luftfarts-medie ”Aerotelegraph” betragter flyselskabet ordningen som en «motivations-pakke».
Den nye bonus-ordning har skabt negativ omtale i russiske medier, fordi udsendelse af fotos uden personens tilladelse er en overtrædelse af data-sikkerheds-bestemmelser.
Også de berørte kabinefolk hos S7 er oprørte. De frygter for misbrug af de personlige informationer og, om sådan en karakter-givning nogensinde kan være objektiv.
Flyselskabet S7 retfærdiggør sit initiativ med, at det er ”nødvendigt for passagerernes rejse-komfort
(Indledningsfoto til artiklen: S7 Airlines)
Skriv et svar