Når Etihad den 1. oktober åbner en ny flyrute mellem København og Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater, bliver det med forbedrede Wi-Fi tilbud til passagererne på de fire ugentlige afgange.
Etihad, der konkurrerer hårdt om passagererne med Emirates, har nemlig indført nye Wi-Fly ”Chat” og ”Surf” pakker for sine Economy Class rejsende i de store wide-body fly.
De har først og fremmest adgang til gratis «Chat» og email på hele flyveturen. Det eneste, der kræves, er at blive medlem af flyselskabets kundeklub eller melde sig til online, inden flyet letter fra lufthavnen.
Den gratis ”Chat” omfatter adgang til populære meddelelses-apps som Facebook Messenger, WhatsApp eller kinesiske WeChat.
Hvis man vil surfe på internet, mens man sidder i Etihad flyet – besøge sociale medier, shoppe på webben eller arbejde online, kan man købe en ”Surf” pakke.
På rejser under syv timer er prisen 2,99 dollars for Etihad Guest medlemmer 9,99 dollars med ubegrænset dataforbrug undervejs. På lange flyveture over syv timer koster adgangen 19,99 US dollars.
Har man råd og kan rejse i Etihads First Class, er internet adgangen naturligvis gratis. Det samme gælder for klubmedlemmer med Platinum og Exclusive niveau, mens folk med Etihad Guest Gold kort får 25 procent rabat.
Derudover tilbyder Etihad sit avancerede E-BOX ”inflight entertainment” system på sine fly. Det indeholder i hundredevis af film, shows og sport til alle aldersgrupper.
E-BOX får man normalt adgang til via touch-skærmene på sæderyggen foran hver passager. Alternativt kan man streame E-BOX indholdet ned på sin egen mobil, tabler eller laptop….
(Indledningsfoto til artiklen: Etihad)
Skriv et svar