Desværre er det stadig sådan, at mennesker render ind i fordomme på grund af deres seksuelle orientering. I nogle lande bliver de sågar forfulgt og fængslet.
Derfor skal bøsser og lesbiske ikke kun passe på Corona, når de tager ud at rejse – ligesom os andre. De skal også udvælge de lande, de vil besøge ud fra deres tolerans over for LGBTIQ – forkortelse for Lesbian, Gay, Bisexual, Trans, Intersexual, Queer.
Heldigvis er det efterhånden ligegyldigt i de fleste storbyer, om kvinder går hånd i hånd med en mand eller en anden kvinde i gaderne.
Dog har et par enkelte lande gjort forholdene sværere for homoer i det seneste år, konstaterer den store tyske bøsse-portal Spartacus. Den tjekker forholdene i 202 lande og udgiver hvert år et Gay Travel Index. En hitliste over de bedste og de dårligste steder at besøge.
Indekset bedømmer hvert enkelt land ud fra 17 kategorier, der dækker lige fra retten til homoseksuelle ægteskaber – og til dødsstraffe for at være bøsse eller lesbisk.
Canada er i år alene i spidsen som det bedste land i verden at rejse til som medlem af LGBTIQ samfundet. Danmark må nøjes med en delt femte plads sammen med bl.a. Sverige og Storbritannien.
Her er de 12 bedste og mest tolerante lande at rejse til ifølge Gay Travel Index 2021 fra Spartacus:
- Canada – 13 points
- Malta – 11 points
- Portugal 11 points
- Spanien – 11
- Danmark -10
- Storbritannien – 10
- Sverige – 10
- Uruguay – 10
- Østrig – 10
- Australien – 9
- Island – 9
- Tyskland – 9
Det komplette indeks med alle karakterer for de enkelte lande kan studeres nærmere via dette link. Her vil man også finde de 10 værste lande at rejse til for bøsser og lesbiske.
- Tjetjenien – minus 19 points
- Somalia – minus 18
- Saudi Arabien – minus 18
- Iran – minus 17
- Yemen – minus 15
- Afghanistan – minus 14
- Emiraterne – minus 14
- Libyen – minus 14
- Cameroun – minus 13
- Egypten – minus 13
(Indledningsfoto til artiklen: Sharon McCutcheon / Pexels)
Skriv et svar