Kulden er ved at møve sig ind over Danmark. Selvom 10-15 grader og solskin som her til morgen er ok for denne årstid, får det alligevel lysten til at rejse bort i efteråret til at boble i de fleste.
Hvis målet ikke lige skal være sol på kroppen, høje temperaturer og lunt badevand, er storby-ferier en oplagt idé til efterårs-ferien eller blot en forlænget weekend.
Den store engelske Bounce kæde af bagage-opbevarings-butikker har dagligt kontakt med tusinder af rejsende og kan derfor give gode råd om, hvor man skal tage hen, hvilke destinationer der er trendy osv.
I sin nyeste analyse har Bounce kigget på de 100 mest populære storbyer på den nordlige halvkugle og undersøgt, hvilke af dem er særligt velegnede til, hvad briterne kalder et ”autumn retreat”.
Det er der kommet en aktuel Top-10 liste ud af, hvor hver storby er målt på vigtige kriterier som det typiske vejr i oktober, gode events at besøge og generelt prisniveau.
Lad det være sagt med det samme: Ingen danske eller nordiske byer kvalificerer sig til Top-10 – for så vidt heller ikke til en plads blandt de 20 bedste efterårs-destinationer.
Ifølge Bounce´ analytikere er Amsterdam den bedste storby at besøge her i efteråret. 7,25 af 10 mulige points henter den charmerende destination i Holland.
Amsterdam overgår dermed sig selv. Set over hele året er byen nemlig ”kun” den tredje-bedste i et Top-100 City Indeks.
Den nye top-position skyldes bl.a. rimelige hotelpriser på i gennemsnit 98 britiske pund pr. nat. Det svarer til ca. 830 danske kroner.
Her i efteråret har Amsterdam desuden hele 16 større events at besøge. Det gælder bl.a. den hollandske teater-festival, Amsterdam Fringe Festival, Red Light Jazz Festival plus en håndfuld film-festivaller.
Paris er normalt den bedste storby i Europa, men må vige førstepladsen i efterårs-perioden. Paris er dog fortsat den klart mest søgte storby online.
I oktober byder Paris bl.a. på den natlige Nuit Blanche kultur-festival, der er gratis at besøge. I november fejrer franskmændene så den officielle våbenhvile-dag ved graven for den ukendte soldat.
Ifølge Google Search har London det største antal søgninger af alle på, hvad man kan bruge efterårs-ferien på. På grund af det høje prisniveau må London dog nøjes med en tredjeplads i Bounce’ nye analyse med 7,11 af 10 mulige point.
I efteråret kan man f.eks. besøge Chelsea Antiques Fair, Thames Festival og Trafalgar Square Festival i den britiske hovedstad….
(Indledningsfoto til artiklen: Ansgar Scheffold / Pixabay)
Skriv et svar