Mens de danske politikere stadig diskuterer, om der skal indføres afgifter på flyrejser, er andre lande nået meget videre i forsøget på at få flere passagerer til at skifte fra forurenende fly og over på f.eks. eldrevne tog.
Frankrig har f.eks. fået EU’s tilladelse til at forbyde flyruter mellem tre af landets storbyer. I stedet skal passagererne bruge TGV lyntogene.
I Tyskland er man I fuld gang med at bygge jernbaner, der kører helt frem til de store lufthavne. Meningen er, at tyskerne skal droppe de korte indenrigs flyruter og i stedet tage hurtige og direkte togforbindelser.
I Norge har man gennem flere år haft skatter på flybilletter. De vakte et ramaskrig hos flyselskaberne, men har åbenbart ikke skåret passagertallet ned. I Norge har man på grund af landets særlige geografi ikke nogen alternativer til at bruge fly.
Nu kommer så Belgien med en ny lov, der indfører en afgift på privatfly og korte flyforbindelser pmed rutefly på mindre end 500 kilometer. Lange interkontinentale flyrejser er ikke berørt af skatterne, der træder i kraft til næste forår.
Allerede i dag bliver store trafikfly, der bruger Bruxelles´ internationale lufthavn, beskattet ud fra, hvor meget de plager omgivelserne med forurening og støj.
Mindre flytyper har dog været undtaget – indtil nu. De slipper ikke længere den 1. april 2023. Så skal de også betale ekstra afgifter….
(Indledningsfoto til artiklen: Brussels Airport / Facebook)
Skriv et svar