Hvad gør man med gamle krydstogtskibe, som har udtjent efter at have pløjet gennem verdenshavene i flere årtier?
Skal de anbringes på kirkegårde ligesom gamle passagerfly i ørkenen i USA – eller skal de skæres fra hinanden mere eller mindre ulovligt på strande i Indien, sådan som man har set med kasserede fragtskibe?
Et af verdens mest berømte krydstogtskibe får heldigvis en lidt bedre og mere glamourøs pensionist tilværelse.
Cunard Lines legendariske Queen Elizabeth 2 – ofte forkortet til QE2 – åbner den 18. april som luksushotel i havnen Port Rashid i Dubai.
Efter en grundig renovering står det kongelige krydstogtskib klar med 224 værelser og suiter fordelt på 13 etager. Kabinernes indretning er shinet op og moderniseret, men er så vidt muligt bibeholdt i det maritime klassiske look.
Fra 1969 til 2008 fungerede Queen Elizabeth 2 som oceandamper for britiske Cunard Line. Derefter var der længe tvivl om skibets skæbne, og adskillige forsøg på at omdanne det til flydende hotel i Asien og Mellemøsten har siden slået fejl.
Nu skulle det være ganske vist. Når man næste gang flyver til Dubai, får man et maritimt alternativ til byens mange fancy luksushoteller i glas og beton….
Skriv et svar