(Opdateret) I samarbejde med rejseportalen Travelmarket.dk viser jeg her på Trends & Travel hver måned en oversigt over dem aktuelle pris-udvikling på flyrejser i Danmark.
Den seneste nye gælder billetter til uge 16. Det er i midten af april mellem den 15. og den 21. april.
Det nye Dansk Flyprisindex afslører ikke de store pris-forskelle i forhold til marts, men en mindre stigning kan dog registreres på flere af de mest populære flyruter i Europa.
Direktør Ole Stouby fra Travelmarket forklarer det med, at de danske lufthavne har mistet en del direkte lavpris-ruter på det seneste. Det er med til at presse billetpriserne om.
I det hele taget må danskerne nok forvente højere priser på europæiske ruter i de kommende måneder og til sommer:
Danmark var tidligere et smørhul med hensyn til billetpriser, men formentlig vil vi nu nærme os det højere niveau fra andre lande omkring os, vurderer den erfarne rejse-specialist.
En anden trend, man kan se i den aktuelle analyse er, at der er færre billige flybilletter at finde i de danske provins-lufthavne. Til gengæld er der flere i København.
Billund tager igen i april rekorden for den aller-billigste flybillet. Fra den sydjyske lufthavn kan man flyve tur/retur til London for kun 261 kroner.
Her er der først nogle eksempler på billige flybilletter til europæiske destinationer i uge 16. Priserne er for tur/retur billedet inklusive skatter og afgifter:
- København–Stockholm – 475 kroner
- København–Berlin – 479 kroner
- København–London – 501 kroner
- København-Prag – 515 kroner
- København-Rom – 577 kroner
- Billund-London – 261 kroner
- Aalborg-Barcelona – 697 kroner
Hvor billetpriserne altså stiger på flyvninger i Europa i den kommende tid, ser det helt modsat ud på de lange og interkontinentale ruter til f.eks. USA og Asien.
Her falder priserne mærkbart i forhold til marts – og meget tydeligt, når man sammenligner med april for et år siden.
Det gælder både billetter fra København, Billund, Aalborg og Hamborg. Sidstnævnte tyske lufthavn bruger man sønderjyder.
Københavns Lufthavn ser ud til at have de billigste tilbud i april. I hvert fald hvis man gerne vil en tur til New York.
Her kan en tur/retur billet fra Københavns Lufthavn fås til priser fra 1.827 kroner. Fra Billund skal man betale 600 kroner mere og fra Aalborg godt 900 kroner ekstra på samme rute.
Igen er de angivne billetpriser for tur/retur rejser inklusive skatter og afgifter:
- København-New York – 1.827 kroner
- København-Dubai – 2.771 kroner
- København-Los Angeles – 3.520 kroner
- København-Johannesburg – 3.705 kroner
- København-Beijing – 3.885 kroner
- Billund-New York – 2.436 kroner
- Billund-Dubai – 3.218 kroner
- Billund-Los Angeles – 3.592 kroner
- Billund-Beijing- 3.941 kroner
- Aalborg-New York – 2.758 kroner
- Aalborg-Los Angeles – 3.641 kroner
Travelmarket tjekker løbende billetpriser på de 20 mest populære flyruter fra Danmark. De listes op hver fjerde uge i Dansk Flyprisindex.
I Europa drejer det sig om Amsterdam, Barcelona, Berlin, London, Oslo, Paris, Prag, Rom, Stockholm og Wien.
Interkontinentalt er det Bangkok, Dubai, Johannesburg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Tokyo….
(Indledningsfoto til artiklen: CardMpr.nl / Unsplash)
Skriv et svar