Når man normalt hører navnet Ryanair, tænker de fleste på lave billetpriser og en benhård forretnings-politik på, hvad man får af service for kroner, og hvor lidt personalet får i løn.
Ryanair ser dog også ud til at have en mere blød side, der titter frem her i ugerne op til jul.
Den viser sig som et såkaldt ”travel window” for studerende – igangsat efter opfordring fra den britiske regering.
Vinduet består af ekstra fly-afgange på en række indenrigs ruter til og fra landets store universitets-byer. De skal sikre, at studerende kan komme hjem til deres familier for at holde jul.
Billetpriserne er lave – 20 pund eller ca. 170 kro
De ekstra studenter-afgange indledes den 4. december. Det er dagen efter, at de engelske universiteter skifter til online undervisning i resten af december.
I anledning af julen åbner Ryanair bl.a. en ny rute mellem Edinburgh i Skotland og London Stansted lufthavnen. Ruten betjenes to gange om ugen frem til den 8. januar.
De andre studenter-ruter går mellem Derry i Nordirland og Liverpool, mellem Belfast og London Stansted samt mellem Edinburgh og Derry.
Ryanair opfordrer samtidig de studerende til at tage hjemturen i første uge af december – mellem den 4. og den 9. december. Det er, inden den store juletravlhed begynder uagtet skrappe rejse-restriktioner i Storbritannien.
Hvorfor er det nu, at jeg pludselig begynder at nynne ”Driving Home for Christmas” med Chris Rea….
(Indledningsfoto til artiklen: Markus Winckler / Pixabay)
Skriv et svar