De fleste artikler i danske medier handler om flyrejser sydpå i sommerferien.
Der er dog fortsat mange danskere, som tager egen bil til udlandet, og de kan denne sommer glæde sig over, at både benzin og strøm er billigere end sidste år.
Det viser en ny undersøgelse, som Spar Nord og Bilbasen har lavet. Den omfatter transport-prisen til nogle af danskernes mest populære kør-selv destinationer nede i Europa.
De to advarer dog samtidig om, at priserne kan være meget forskellige i de enkeltye lande. Desuden skal man jo medregne vigtige detaljer som slitage på bilen, værditab og vej-afgifter.
Den nye undersøgelse afslører f.eks, at en bilferie frem og til mellem Aarhus og Alsace i Frankrig vil koste omkring 7.821 kroner i en benzinbil. Kører man på diesel, kan man nøjes med 7.607 kroner.
Tilsvarende ligger omkostningerne på en ferierejse mellem København og Gardasøen i Italien på 10.471 kroner på benzin og 10.200 kroner på diesel.
Billigst er rejsen dog i elbil. Til gengæld er der langt fra så mange ladestationer som benzintanke. Især, hvis man kører uden for de store motor- og landeveje.
Kører man f.eks. frem og tilbage i en elbil mellem København og den franske riviera, ligger strøm-omkostningerne på 11.239 kroner i gennemsnit. Det er over 2.000 kroner lavere end i en tilsvarende større bil med benzin-motor.
”Generelt set er det blevet billigere for danskere at køre på ferie i bil i år sammenlignet med 2022, hvor priserne på både brændstof og el var en hel del højere end i dag,” forklarer Jens Nyholm. Han er chef-økonom i Spar Nord.
”Det er sikkert kærkomment for mange danskere, der fortsat er udfordret på deres rådigheds-beløb efter skat og faste udgifter. Renterne er stigende, mens lønningerne endnu ikke er fulgt med inflationen,” fortsætter han.
Cheføkonomen tilføjer, at priserne kan være svære at sammenligne med en tog- eller flyrejse. Dér kan der hurtigt trille ekstra omkostninger ind til bagage, billeje og udgifter til transport til og fra lufthavnen.
Uanset biltype kan det dog betale sig at tjekke priserne grundigt, inden man krydser grænsen til det næste land.
I Tyskland er brændstof-priserne f.eks. billigere end i Danmark, selvom forskellen slet ikke er så stor som i tidligere år…..
(indledningsfoto til artiklen: Eddy Billard / Unsplash)
Skriv et svar