Når man skriver om internet på flyrejser, drejer det sig normalt om Wi-Fi hastigheden i passagerfly og, hvad den koster.
Helt gratis Wi-Fi på alle klasser og høj hastighed i flyet tilbyder kun de færreste flyselskaber på nuværende tidspunkt, selvom flere ser ud til at være på vej ret snart.
Det andet internet problem kommer, når man er landet med flyet på sin destination: Hvordan sikrer man sig god mobil-telefoni og -internet til en ok pris i udlandet.
Mange tyr til danske teleselskabers udenlands-services som f.eks. 3’s populære 3LikeHome. Det dækker i øjeblikket 76 lande.
Flere flyselskaber er dog begyndt at sælge deres egne mobil-abonnementer via e-SIM, der ligger i en elektronisk udgave på mobiltelefonen.
Air France og KLM er seneste flyselskab i kapløbet. Deres nye e-SIM service skal tilbyde internet til overkommelige priser i over 190 lande.
Altså mere end dobbelt så mange som 3LikeHome og derfor oplagt til de rigtige globetrottere, der flyver til selv ret ukendte lande på denne klode.
KLM og Air France samarbejder med det nye franske teleselskab Kole, der har specialisteret sig i netop e-SIM teknologi.
De to flyselskaber markedsfører deres nye tiltag med særpriser og prøve-tilbud på 1 GB gratis i to dage.
Desuden er der rabatter at hente, hvis man er medlem af KLM’s og Air France’ Flying Blue loyalitets-program.
Man kan sågar drage fordele af de eksklusive fordele uden at bestille en KLM- eller Air France flybillet. I så fald skal man klikke ind på enten https://airfrance.shop.kolet.com eller https://klm.shop.kolet.com ….
(Indledningsfoto til artiklen: KLM)
Skriv et svar