Som den første lufthavn i Danmark tager Billund nu security hunde i brug. De skal gøre kontrollen af luftfragt og cargo nemmere og mere skånsom.
I dag er Billunds folk nødt til at bryde manuelt ind i godskasser, der er for store til at blive skannet i lufthavnens røntgen maskine. Et problem, som alle lufthavne med større godsmængder har.
Godset skal imidlertid kontrolleres, fordi ikke må indeholde hverken narko, våben eller sprængstoffer. Dem kan de sarte snuder på de special-uddannede vovser dog finde frem til.
Jan Hessellund, der er adm. direktør i Billund Lufthavn, fortæller, der hver uge ryger mellen 1.000 og 2.000 kasser til manuelt sikkerheds-chef. Det er fysisk hårdt for medarbejderne.
Derfor imødeses ankomsten af de nye hunde med stor spænding. De forbedrer arbejds-miljøet og skal tilmed kunne udføre kontrollen hurtigere og mere effektivt end deres to-benede venner med partikel-testere i hænderne.
Danmarks næststørste lufthavn har en støt stigende andel af fragtfly. Under Corona pandemien blev Billund et centrum for transport af værne-midler til og fra landet.
Lige nu er det igen tilfældet, idet fragt-virksomheden Spedman Global Logistics bruger Billund til at aflevere de sidste 35 millioner af de 65 millioner Corona selvtests, som den danske regering har bestilt.
I den forbindelse er verdens næst-største fragtfly – en Antonov 124 – en hyppig gæst på start- og landings-banerne i den sydjyske LEGO-by.
Senest har Billund Lufthavn også fået et helt nyt flyselskab med speciale i cargo. Det er Bluebird Nordic, der vil flyve fragt mellem Reykjavik i Island, Billund i Jylland og Köln i Tyskland fem gange om ugen. På årsbasis kan det blive til 20.000 tons på ruten….
(Indledningsfoto til artiklen: Billund Lufthavn)
Skriv et svar