I december havde Danmarks næststørste lufthavn en lille tilbagegang på 2,4 procent i forhold til samme måned for et år siden, men det påvirker ikke kendsgerningen, at Billund Lufthavn havde et flot 2023 som helhed.
Med 3.979.320 passagerer sluttede Billund Lufthavn året af med en ny rekord. De næsten fire millioner rejsende er syv procent flere end i 2019, der tidligere var lufthavnens bedste nogensinde.
Billund har især kunnet mærke, at forretnings-rejsende er begyndt at tage flyet igen i årets sidste tre måneder. En trend, som flere flyselskaber reagerede på ved at øge antallet af daglige afgange.
Størst fremgang har Billund dog haft i luftfragt. I december var den på hele 24,7 procent, så der i alt blev fragtet 76.363 tons varer til og fra den sydjyske lufthavn i 2023.
De store motorer i luftfragten til og fra Billund er Turkish (Airlines) Cargo og Maersk Air Cargo….
(Indledningsfoto til artiklen: Billund Lufthavn)
Skriv et svar