Danmarks største container-havn er for længst flyttet fra København til Aarhus. Nu skal det samme ske med luftfragten, hvor Billund Lufthavn i dag tog et stort skridt.
Danmarks første direkte cargo-rute fra Danmark til Kina. Det skete i dag, da et af de tre Boeing 767-300 fragtfly, som Maersk Air Cargo har investeret i, tog på sin jomfru-rejse fra Billund til Hangzhou.
Det skete med hele to ministre ved eventet – nemlig trafikminister Thomas Danielsen (V) og erhvervsminister Morten Bødskov (S).
Den nye flyrute vil være vigtigt for luftfragt, der skal hurtigt frem og tilbage mellem Kina og Danmark. Den skulle tidligere tage en mellemlanding undervejs og lades om til et andet fly.
Maersk Air Cargo er en vigtig brik i Mærsk-koncernens planer om at levere varer dør-til-dør fra f.eks. fabrikken i Kina til kunden i Europa.
I den forbindelse bliver Billund Lufthavn flyselskabets knudepunkt i Europa. Her stationeres f.eks. tre Boeing fragtfly, og Maersk har indgået egne faciliteter på 4.000 kvadratmeter til importerede varer og 13.000 kvm til eksport-delen.
I sin tale sagde transportminister Thomas Danielsen bl.a, at Midtjylland og Vestjylland er kommet et skridt nærmere på at blive verdens navle med de vækst-muligheder som Billund Lufthavn tilbyder….
(Indledningsfoto til artiklen: Billund Lufthavn)
Skriv et svar