Efter Estland og Letland har Litauen nu også strammet sine indrejse regler for danskere. Dermed har hele Baltikum fået orange status hos Udenrigs-ministeriet, hvilket betyder ”bliv væk”.
Ligesom i de baltiske nabolande har Litauen ikke specielle problemer med Corona smitte. Til gengæld er landets regering bange for at få den farlige virus ind med udenlandske turister.
Litauen har derfor indført 14 dages hjemme-karantæne for personer, der rejser ind fra Danmark. Præcist, som Estland og Letland har gjort hen over den forløbne weekend.
I Litauen skal man desuden kunne fremvise en negativ Corona test, der ikke må være ældre end 72 timer.
Udenrigs-ministeriet siger, at danskere, der allerede befinder sig i Litauen, roligt kan blive i landet. Faren for at blive smittet ligger under det niveau, som EU har foreskrevet.
Med orange status vurderer Udenrigs-ministeriet, at risiciene er så alvorlig, at man skal have særlige grunde til at besøge Litauen. Vigtige forretningsrejser og presserende familie-begivenheder kan få danske rejsende til at vurdere, at et besøg er nødvendigt….
(Indledningsfoto til artiklen:: Dominika Kulkulka)
Skriv et svar