Før Corona pandemien var verdens største delebolig-portal Airbnb kendt for at udleje meget utraditionelle boliger. For eksempel kunne man være heldig at få en overnatning i den kinesiske mur eller i glas-pyramiden på toppen af Louvre museet i Paris.
Airbnb’s næste stunt i den kategori foregår igen i den franske hovedstad. Denne gang med en overnatning i den berømte Moulin Rouge varieté.
Opholdet, der naturligvis inkluderer de bedste billetter til Moulin Rouge’s aftenshow, foregår dog ikke bag scenen eller i en af de langbenede danserinders omklædningsrum.
Moulin Rouge har i stedet fundet et hemmeligt rum i den røde mølle på toppen af underholdnings-etablissementet. Møllen er formentlig den mest fotograferede i verden.
Derudover får Airbnb gæsterne eksklusiv adgang bag kulisserne og en traditionel fransk tre-retters middag. Det hele for kun én dollar, hvis man er den heldige til at få bestilt online til sig selv i tide.
Bookingen indledes tirsdag den 17. maj klokken 19:00 dansk tid på airbnb.com/moulinrouge , og man har valget mellem overnatninger i og over Moulin Rouge på datoerne 13., 20. og 27. juni 2022.
Møllen skal være indrettet i klassisk Belle Epoque stil, så Airbnb gæsterne vil blive sendt direkte tilbage til Paris i det sene 1800-tal.
Gæsterne vil bl.a. have adgang til et fornemt fransk boudoir med masser af Art Nouveau detaljer, et separat påklædningsrum, en miniature udgave i papir af Moulin Rouge’ scene en privat tagterrasse med møbler og udsigt over Montmartre….
(Indledningsfoto til artiklen: Airbnb)
Skriv et svar