Det kommer til at vare lang tid, inden Boeing kommer til at tjene penge på sit skandale-ramte 737 Max passagerfly.
Selvom salget begyndt at accelerere, efter at fly-forbuddet mod Max er ophævet, er der meget langt for indtægter på maskinen.
Først skal nemlig bøder og erstatninger i milliard klassen betales. De kommer til at koste Boeing 2,5 milliarder dollars eller ca. 15 milliarder kroner.
I den forløbne nat offentliggjorde det amerikanske justits-ministerium detaljerne i straffen til Boeing. Den omfatter både bøder og erstatning til pårørende efter to flystyrt i 2018 og 2019, der kostede i alt 346 mennesker livet.
Årsagen var I begge tilfælde tekniske fejl ved 737 Max flyet, som Boeing har fremskyndet udviklingen af for ikke at tabe for mange markeds-andele til Airbus A320 fly.
Boeing skal således betale 243,6 millioner dollars – ca. 1,5 milliarder kroner – i bøde for at stoppe en sigtelse for bedrageri over for de amerikanske luftfarts-myndigheder FAA. Boeing skal have videregivet fejl-agtige testresultater og godkendt sine egne fly.
Boeing skal også betale 1,77 milliarder dollars – ca. 11 milliarder kroner – i erstatning til de flyselskaber, der har lidt tab på Max flyenes startforbud i knap to år.
Endelig skal Boeing lægge 500 millioner dollars – ca. tre milliarder kroner – i en fond, der skal hjælpe pårørende økonomisk til de dræbte ved de to Max flystyrt hos Lion Air fra Indonesien og Ethiopian Airlines.
”De tragiske ulykker for Lion Air Flight 610 og Ethiopian Airlines Flight 302 har afsløret bedragerisk og kriminel opførsel hos de ansatte i en af verdens største flyfabrikker,” siger en talsmand for USA’s justits-ministerium. Der eer tale om to ledende medarbejdere, der ikke længere er ansat i Boeing.
”Boeings medarbejdere valgte at gå en vej med profit for høje i stedet for ærlighed. De skjulte bevidst afslørende data fra FAA omkring driften af 737 Max flyet og gjorde en stor indsats for at dække over deres bedragerier,,” fortsætter pressemeddelelsen.
”Dommen gør Boeing ansvarlig for sine ansattes kriminelle adfærd og sætter fokus på de tab, som Boeings kunder hos flyselskaberne har lidt i perioden med flyve-forbud. Forhåbentligt vil dommen også hjælpe familier og pårørende til de dræbte ved flyulykkerne med Max.”
Boeing har accepteret dommen….
(Indledningsfoto til artiklen: Boeing)
Skriv et svar