Boeing viser omsider bløde sider

Hvad der skulle have været Boeings mest solgte passagerjet nogensinde, er endt med at blive den amerikanske flyfabriks største skandale til dato.

Efter to fatale flystyrt den 29. oktober og den 10. marts er der opstået så meget tvivl om Boeing 737 MAX’ernes kvalitet, at flyfabrikken er rendt ind i en eklatant tillids-krise.

Flyselskaber begynder at slette deres ordrer hos Boeing, og de, der allerede har maskinerne, er godt og grundigt trætte af, at de ikke må bruge dem.

Boeings 737 MAX har nemlig startforbud over hele verden – og det ser ikke ud til at blive ophævet lige foreløbigt.

Hele tiden dukker der nye tekniske fejl op, ligesom piloter klager over dårlig uddannelse i at betjene de nye passagerfly.

Hvad der måske er det allerværste, er Boeing ledelsens håndtering af de to flyulykker og de spørgsmål, som både kunder, presse, politikere, myndigheder og flyrejsende har stillet efterfølgende.

Først nu – et halvt år efter de to flystyrt, der kostede 356 mennesker livet – tilbyder Boeing at betale erstatning til de dræbtes familier og pårørende. Noget, Boeing burde have gjort senest et par uger efter det første styrt i Indonesien i oktober sidste år.

Boeings PR-afdeling har vist en utrolig arrogance i hele det triste forløb. Dens opgave skulle egentlig være at begrænse skaderne og forsøge at gyde vand på bålet. Hvad den har gjort, er at skubbe Boeing længere og længere ud i en image- og tillidskrise.

I det første lange stykke tid afviste Boeing, at der kunne være en fejl i deres fly. Heller ikke, da flystyrt nummer to (hos Ethiopian Airlines) viste påfaldende ligheder med det første hos Lion Air.

Boeing forsøgte sig sågar med at skubbe skylden over på piloterne i de to forulykkede fly. De har måske også vist svagheder, men de skyldes dels dårlig uddannelse i den nye flytype. Dels at de ikke havde alle sikkerheds-systemer til rådighed. Dem solgte Boeing nemlig kun som ekstra-udstyr.

Da de amerikanske luftfarts-myndigheder (FAA) så fandt deciderede fejl i 737 MAX og udstedte et globalt start-forbud, gik der lang tid, inden Boeings topchef gik officielt ud og indrømmede, at man havde begået fejl.

I hele dette flere måneder lange forløb har ingen skænket de dræbte pårørende en tanke. Åhhrr jo – måske nok Boeings advokater, der frygtede store erstatningskrav. Men stort set ingen andre.

Hvis Boeings PR-folk havde haft magt – eller måske lyst – ville de for længst have foreslået, at flyselskabet skulle gøre noget godt for ofrene fra de to flystyrt.

Det kunne i hvert fald have dulmet den voksende vrede, som navnet Boeing skaber hos mange mennesker verden over.

Den reaktion kom først i går. Da meddelte Boeing, at man vil oprette en fond på 100 millioner USD til familierne efter de 346 dræbte ved de to styrt:

”Fonden skal hjælpe med uddannelse, trængsler og leveomkostninger for de ramte familier. Den skal også støtte med penge til sociale projekter og økonomisk udvikling i samfund, der er berørt. Boeing vil gå sammen med lokale myndigheder og non-profit organisationer i at løse problemerne. Denne donation vil blive fordelt over et antal år.”

Boeing opfordrer samtidig sine ansatte til at samle penge ind til de dræbtes familier. Flyselskabet vil så matche de indsamlede penge med et tilsvarende beløb den 21. december 2019.

Parallelt med disse nye tilbud forhandler Boeing ved en domstol med pårørende fra det første flystyrt i Indonesien. Lion Air Flight 610 hed flyet.

I sidste uge sagde en Boeing talsmand, at parterne var blevet enige om at finde en hurtig løsning. De pårørende skulle få adgang til penge uden at skulle vente på et langvarigt juridisk forløb ved domstolene.

Om tilbuddet på de 100 millioner USD er Boeings udspil i retssagen, fremgår ikke af flyselskabets meddelelse. En eventuel retssag i forbindelse med flystyrt nummer to – Ethiopian Airlines Flight 302 – er slet ikke begyndt endnu….