For at gøre det lettere for rejsende verden over at finde frem til og vælge bæredygtige overnatnings-steder lancerer en af verdens største bestillings-portaler nu et ”grøn” mærkning.
Den kan man kun gøre sig fortjent til, hvis de lever op til en række en nye krav om miljø og bæredygtighed, som Booking.com stiller.
Initiativet er bevidst gjort meget bredt for at få alle dele af rejsebranchen med. Bæredygtighed og en grøn profil skal ikke være forbeholdt de få.
Derfor kan mærkatet opnås af alt fra hoteller, feriecentre og ressorts, over hostels, kroer og bed & breakfast steder til sommerhuse og private lejligheder. Selv huse oppe i træerne kan være med.
Booking.com fortæller, at den grønne mærkat er den første af sin slags i den internationale rejsebranche. Den skal hjælpe både udlejere og lejere med at få en troværdig og letforståelig profil med bæredygtighed i højsædet.
At der er behov for et initiativ som dette, kan bl.a. ses af, at 81 procent af de rejsende gerne vil bo på et bæredygtigt overnatnings-sted i løbet af det kommende år.
72 procent af gæsterne forventer samtidig, at rejsebranchen tilbyder mere bæredygtige valgmuligheder end i dag – viser analysen fra Booking.com.
Det nye initiativ er skabt i samarbejde med det velrenommerede konsulent-firma Sustainalyze og med Travalyst Coalition, som Booking.com var med til at stifte.Frontfigur i Travalyst er den kendte britiske prins Harry.
Første generation af den nye bæredygtigheds-mærkat bygger på indspark fra den uafhængige ekspert-panel, som Travalyst har tilknyttet. Frontfigur i Travalyst er den britiske prins Harry.
De stillede krav dækker de fem hoved-områder affald, energi, drivhus-gasser, naturbeskyttelse og støtte til lokal-samfundet. Herunder er der i øjeblikket 32 kriterier, som skal opfyldes.
De omfatter alt fra at fjerne toilet-artikler af éngangs-plast til at skifte til LED-lamper, have 100 procent bæredygtige energi-kilder og til at investere en vis procentdel af overskuddet i lokal-samfundet og natur-bevarings-projekter.
De kvalificerede overnatnings-steder kan sagtens have andre grønne certificerer ved siden af Booking.coms nye. Det kan f.eks. være medlemskaber af Global Sustainable Tourism Council (GSTC), Green Key, Green Tourism eller EU-blomsten.
(Indledningsfoto: Stanvpetersen / Pixabay)
Skriv et svar