Næste gang, I flyver fra den stor John F. Kennedy lufthavn i New York (JFK), skal I ikke undre jer, hvis I bliver overhalet i terminalen af en elektrisk rullestol uden passager i.
Når I så ser samme rullestol nogle minutter senere komme drønende den modsatte vej, men denne gang med menneske ombord, vil I forstå, at I oplever det nyeste i high tech til lufthavne. Det er selvkørende eller autonome rullestole.
British Airways (BA) prøvekører i øjeblikket den nye type rullestole i JFK, inden de i løbet af foråret slippes fri i Terminal 5 i Londons Heathrow lufthavn. Den er så at sige BA’s egen hjemmebane.
Teknologien ombord på de nye lufthavns-køretøjer kan minde en del om, hvad vi kan også kan sei de seneste personbiler:
Sensorer forhindrer, at rullestolen kolliderer med andre. Den kan selv finde rundt i lufthavnens virvar af gange og gates, uden at personale skal være med.
Passageren kan også via et indbygget touch display programmere rullestolen til at besøge alle mulige restauranter og butikker i lufthavnen, inden den til sidst kører ud til den rigtige gate – og til tiden naturligvis. Den autonome stol holder øje med klokkeslæt og afbryder hyggen, hvis den går ud over den planlagte rejse.
British Airways forestiller sig, at lufthavne indrettes med særlige p-pladser til rullestolene – eventuelt placeret ved siden af bagage-vognene. Her kan stolen selv finde tilbage til og få opladet batteriet, mens den har en pause.
Topfarten er ti kilometer i timen, så kørestolen vil ikke slå nye tempo-rekorder. På den anden side kan man kun sjældent nå op på den hastighed selv, når man er på gåben i terminalen – og med sin trolley kuffert på slæb.
Den selvkørende rullestol er blot ét element i et omfattende projekt på fem år, hvor British Airways vil forbedre kunde-oplevelsen med både ny teknologi og modificering af gamle procedurer.
British Airways investerer (6,5 mia. GBP) i dette projekt og har allerede fået stor positiv respons. Kunde-tilfredsheden hos passagerer, der kræver ekstra hjælp, er mere end fordoblet….
(Indledningsfoto til artiklen: British Airways)
Skriv et svar