Den 25. august 1919 lettede det engelske flyselskab Aircraft Transport and Travel (AT&T) til den første internationale ruteflyvning i verden. Den gik fra Hounslow Heath i det østlige London til Le Bourget flyvepladsen i Paris.
British Airways (BA) betragter AT&T som en af sine forfædre, og derfor vil Englands store flyselskab fejre sit 100 års jubilæum her i 2019.
I løbet af år vil British Airways selvfølgelig fejre sin runde fødselsdag med en række events. Det første blev skudt i gang i går.
Da præsenterede British Airways nemlig en af sine Boeing 747 fly, der er lakeret i det klassiske BOAC design se indledningsfoto til denne artikel.
British Overseas Airways Corporation (BOAC) er en af British Airways andre forgængere. Den mørkeblå og hvide bemaling brugte BOAC i perioden fra 1964 til 1974.
Den klassiske lakerede Jumbo kan ses i London Heathrow fra den 18. februar. Dagens efter sætter BA flyet i rutefart.
Den gamle Boeing 747 med registrerings-nummer G-BYGC vil bære sine nye klæder indtil 2023, hvor flyet sendes på pension.
British Airways vil efter planen lakere fire af sine passagerfly om i ”gamle” kulører fra sin 100-årige historie. Udseendet af de tre andre vil blive afsløret i løbet af 2019.
Et af dem bliver nok i BEA design. British European Airways blev i 1974 fusioneret med BOAC for at blive til British Airways.
Sikkert er imidlertid er, at vi ikke kommer til at se retro-bemalingerne på flyselskabets nye fly. De vil heller ikke passe til formålet, da de jo skal markere nutid og fremtid – mens jubilæet minder om fortiden.
British Airways er i fuld gang med at introducere nye Airbus A350 og Boeing 787 Dreamliners, der skal afløse de efterhånden aldrende Boeing 747 jumboer.
British Airways er det eneste større flyselskab, der stadig har mange jumboer i drift på sine ruter. Over 30 af det legendariske fly har BA stadigvæk.
Med andre ord kan folk, der befinder sig ofte på British Airways’ hjemmebane i Londons Heathrow lufthavn i løbet af det kommende år, kunne opleve BA fly med fem forskellige bemalinger. De bliver uden tvivl eftertragtede foto-motiver for fly-interesserede.
For historie-interesserede kommer her en kort gennemgang af British Airways’ første 100 år:
- I 1919, den 25. august gennemførte AT&T (Aircraft Transport and Travel Limited) den første internationale ruteflyvning mellem London og Paris.
- I 1924 blev Imperial Airways grundlagt via en fusion af de fire mindre flyselskaber Instone, Handley Page, British Air Marine og Daimler Airways. Sidstnævnte var efterfølgeren til AT&T.
- I 1935 blev det første, dengang privat-ejede British Airways grundlagt gennem en sammenligning af et antal mindre flyselskaber med speciale i fragt.
- I 1939 – ved 2. verdenskrigs begyndelse – blev Iusion af de fire mindre flyselskaber Instone, Handley Page, British Air Marine og Daimler Airways. Sidstnævnte var efterfølgeren til AT&T.I 1935 blev det første, dengang privat-ejede Brmperial Airwaus og British Airways nationaliseret. De to blev så til British Overseas Airways (BOAC)
- Lige efter krigen – i 1946 – åbnede British European Airways (BEA). Dette selskab koncentrerede sig især om indenrigs og europæiske ruter, mens BOAC tog sig af de lange distancer – f.eks. over Atlanten og til Asien.
- I 1970 fik de to flyselskaber konkurrence fra British Caledonian.
- I 1974 slog den engelske regering BOAC og BEA sammen til et statsligt ejede British Airways.
- I februar 1987 blev British Airways privatiseret og børsnoteret i London.
- I december 1987 overtog British Airways det kriseramte British Caledonian
- Siden januar 2011 har British Airways været en del af holding selskabet International Airlines Group (IAG), der også ejer flyselskaberne Iberia og Vueling i Spanien, Aer Lingus i Irland og det fælles lavpris selskab Level.
- I dag har British Airways hård konkurrence fra bl.a. easyJet og Ryanair på de korte ruter og af Norwegian på de lange. IAG har flere gange forsøgt at købe det norske lavpris selskab, men indtil videre forgæves….