Det kan være slemt nok at sidde i kø på gaderne i København eller i Bruxelles. Men det er for intet at regne sammenlignet med, hvad man kan komme ud for af trafikpropper i Rom, Dublin, Paris eller i Bogota.
Hovedstaden i det sydamerikanske land Colombia holder en global førsteplads i verden, når det gælder mere eller mindre konstante forstoppelser i trafikken.
Bogota har over 7,1 millioner indbyggere, og mange af dem må bruge adskillige timer hver dag på at komme til og fra arbejde eller finde rundt i gader og veje i over 2.600 meters højde. Kun to andre hovedstæder i verden ligger højere oppe over vandets overflade end Bogota.
Ifølge en ny analyse fra Inrix bruger en bilist i Bogota mindst 272 timer om året i kø og trafikpropper. Det er 18 timer længere end i Rom eller 26 flere end i Dublin.
Det globale gennemsnit er 60 timers trafikkø, så bilister og chauffører i de 15 storbyer, der ligger øverst på Inrix’ hitliste, må have en tålmodig som en engel. For at kvalificere sig til listen, skal byen have mindst 195 timers kø om året.
Inrix indsamler elektronisk data fra over 300 millioner køretøjer verden over. De mange informationer fortælller bl.a, at torsdage er den værste ugedag for trafikpropper og kødannelser….
Skriv et svar