Hvor slapper man bedst af her om sommeren? Mange vil nok straks svare i en klapstol på stranden, med en kold drink i hånden, solen bagende ned fra himlen, bare dovne og kigge ud på havets bølger.
Den slags oplevelser kan man sikre sig på flere måder: Man kan cykle ned til den nærmeste strand, hvis man har sådan en i nabolaget. Man kan købe en charterferie til sydens sol. Eller man kan finde en campingplads ved havet, sætte sit telt og eller placeret sin campingvogn og camper.
Mange tusinde danskere drager på camping i denne sommer, og næsten lige så mange udlændinge tager til Danmark for at besøge de danske camping-pladser.
Der er masser af gode camping-pladser at vælge imellem i Europa – mange af dem lige ved havet. Men hvilke er mon de bedste af besøge?
Det kan man få svar på ved at besøge den tyske online portal pincamp.de. Den drives af den store tyske bilist organisation ADAC, der svarer til danske FDM.
Det betyder, at der er samlet en kæmpe bunke ekspertise på portalen. De bruges bl.a. til at teste campingpladser og regelmæssigt lave hitlister over de bedste.
Den seneste Top-10 drejer sig om campingpladser med hav-udsigt. Med i Top-10 er også danske Dueodde Camping på Bornholm.
Her er pincamp.de’s anbefalinger til Europas bedste camping-steder ved vandet. Bemærk, at vi har lagt et direkte link til hver campingplads i de korte beskrivelser:
Omisalj Camping – Kroatien
En ny-anlagt campingplads på øen Krk med en strand, der er velegnet til små børn. Omisalj er meget miljø-bevidst og derfor velegnet til campister, som føler sig som klima-aktivister.
Ostseecamp Rostocker Heide – Tyskland
Campingpladsen ved Østersøen har en 30 meter bred strand med fint hvidt sand. Stranden er børnevenlig, og den må bruges med hund. En nøgen-badestrand er lige i nærheden.
MCM Camping & Resort – Montenegro
Når man er nede på Balkan, bør man kigge forbi denne campingplads. Ud over at man kan parkere under gamle pinje-træder, råder MCM over både ferielejligheder og sommerhuse med direkte havudsigt. Ikke langt fra pladsen er en ferskvands-sø med sjældne planter og dyr.
Dueodde Familiecamping & Hostel – Danmark
Dueodde er et helt feriecenter med både camping, hostel, ferie-lejligheder og sommerhuse. Centret har også svømmehal og masser af sports-aktiviteter med f.eks. yoga, dans og akrobatik.
Camping Las Dunas – Spanien
Denne campingplads ligger ved Costa Brava i Katalonien og er specielt velegnet for familier med børn. Tæt på ligger nemlig et vandland med masser af rutsjebaner. Middelhavs-stranden er flad og derfor god til små rejsende.
Thalatta Kalamitsi Village – Grækenland
Thalatta er en hel campingby nær feriestedet Chalkidiki. Stilen er økologisk med selvdyrkede grøntsager i restauranten og en natur, der præges af mange store kaktus. Der er antikke kultursteder at besøge og mange muligheder for fysisk aktivitet – yoga, pilates og aqua-kurser f.eks.
Camping des Mures – Frankrig
I bugten ved Saint Tropez ligger Mures campingpladsen lige ved en privat sandstrand ud mod Middelhavet. Mures tilbyder også leje af mobil homes med plads fra to til seks personer.
Camping Ca’Savio – Italien
Tæt Venedig ligger denne campingplads på halvøen Cavallino-Treporti. Pladsen har store træer, der giver god skygge i varmen til campingvogn, camper eller telt.
Dünencamp Karlshagen – Tyskland
På den tyske østersø-ø Usedom ligger denne campingplads, der har en 80 meter bred sandstrand lige ved siden af. Stranden er opdelt i afsnit for slappe-af gæster, folk med hunde, sportsfolk og for nøgenbadere.
Villagio Camping – Italien
Også her er der tale om en hel campingby med egen sandstrand. Byen ligger på den sydøstlige del af Sardinien, hvor der både er fine muligheder for bjergvandring og mountain biking.
Skriv et svar