Den er en af Italiens mest berømte og smukke ferie-øer.
Den har været besunget i masser af sange og vist i lige så mange biograffilm.
Desuden har den lagt navn til en af Ford mest berømte sportsvogne.
Capri.
Selv her i slutningen af oktober strømmer turisterne til i tusindvis hver dag. I forhold til for 25 år siden er der 10 gange så mange besøgende. De fleste fra udlandet.
Nu vil Capri – som så mange andre populære turist-magneter – stoppe op. Øen kan slet ikke kapere de mange gæster. Overturisme truer.
Capris borgmester Paolo Falco forlanger i den store italienske avis ”Corriere de la Sera”, at antallet af daglige færge-afgange skal halveres.
”Hvordan skal vi kunne håndtere 12.000 færge-passagerer på tre timer hver eneste dag,” spørger han.
Borgmesteren klager også over, at hverken han eller lokale bystyrer har nogen reel indflydelse på turismen og dens udvikling.
De styres fra centralt hold i Rom, og her lytter man mere til færge-rederiers ledelser end til de havnebyer, som trafikken går ud over.
Masse- eller over-turisme belaster mange populære feriesteder verden over. Der går næsten ikke en uge, uden at man hører om en ny by, ø eller attraktion, som er ved at drukne i turister.
Chefen for FN’s Global Sustainable Tourism Council (GSTC) – Randy Durband – vil dog ikke skubbe ansvaret alene over på turisterne:
Til den amerikanske nyhedstjeneste CNBC siger han, at problemerne ofte skyldes dårlig ledelse af de berørte turist-steder.
Durband anbefaler, at lokale turist-organisationer skal koncentrere sig mere om management og miljø-beskyttelse om marketing og reklame….
(Indledningsfoto til artiklen: Raphael Lopes / Unsplash)
Skriv et svar