Med alle deres mange valgmuligheder må rejser være et oplagt område at hente hjælp fra kunstig intelligens (AI), der kan spare masser af tid og besvær.
Den erkendelse er man også kommet til hos den store dansk-baserede rejse-søge-maskine momondo, som derfor har hentet hjælp fra den meget omtalte ChatGPT assistent og chatbot.
Momondo vil benytte ChatGPT i sit nye værktøj ”Bedste Rejsetidspunkt”, der især skal gøre de indledende skridt til en rejseplanlægning lettere for danskere.
Værktøjet kan f.eks. bruges til at sammenligne priser med vejr- og sæson-information for en valgt destination.
Takket være ChatGPT udvides momondos rejseanbefalinger til også at omfatte lokale kulturelle begivenheder.
Botten kan så give alternative forslag til bedre og som regel flere forskellige måneder at rejse og flyve i.
Som eksempel giver momondo, at Malaga normalt er en meget populær destination for danskere i højsommeren, men er det egentlig det bedste tidspunkt at besøge den spanske by. På samme tid som alle andre?
ChatGPT kan hjælpe med at identificere de bedste rejsetidspunkter ud fra mange forskellige kriterier. Det kan f.eks. være budget, varme, popularitet eller oplevelser.
Det nye værktøj foreslår maj eller september som de bedste rejsemåneder. Her er temperaturerne behagelige, priserne rimelige og menneske-mængderne moderate.
Den kunstige intelligens’ anbefaling af den optimale rejsemåned bygger på rejsemålets popularitet, gennemsnits-temperatur, regnmængde og udvalget af attraktioner og events.
Det kunne f.eks. være den berømte La Sagrada Familia festival i Barcelona eller den traditionelle Songkran nytårs-fejring i Thailand i april.
Momondos computere benytter data fra milliarder af søge-forespørgsler til at forudsige flypriser op til ni måneder i forvejen….
(Indledningsfoto til artiklen: momondo)
Skriv et svar