Amerikanerne plejer gerne at holde ofte ferie i Europa, men hvis det står til en af USA’s største nyhedsmedier kan det godt blive meget mindre.
CNN advarer nemlig direkte mod at rejse over Atlanten på ferie, fordi priserne er steget kraftigt og, fordi rejser er blevet mere besværlige.
”Held og lykke i Europa denne sommer”, lyder overskriften hos CNN.
Det store medie oplyser en hel stribe grunde til, hvorfor amerikanere ikke bør tage på den lange rejse til Europa her i sommeren 2024.06.
Den svage dollar-kurs i forhold til euro er en af dem. Den gør ferien noget dyrere end i tidligere år. Det gælder også lande, hvor der ikke betales i euro som f.eks. i Danmark, Ungarn eller Tjekkiet.
Dertil kommer de markant stigende priser for hotel-overnatning og turist-attraktioner. Eiffeltårnet er f.eks. blevet 20 procent dyrere, og Venedig er begyndt at tage entré fra turister.
Skyld i det er alle de andre turister i Europa, citerer CNN chefen for en af de store amerikanske booking-sider:
Når andre bestiller mange hoteller, bliver de få tilbageblevne værelser dyrere og dyrere. På den måde kan et hotelværelse, der tidligere kostede 350 dollars pr. nat nu ende i 500.
En helt anden grund til CNN’s advarsler skal findes i de mange protester og kampagner mod turister, som præger flere europæiske ferielande som f.eks. Spanien, Italien og Holland.
Mallorca har været meget fremme i medierne i de senere uger. Både i USA og i Europa inklusive Danmark.
Senest blev Mallorcas mest berømte strand Cala d’Or igen i denne weekend invaderet af flere hundrede mennesker.
Denne gang af lokale beboere, som vil blokere adgangen for de tusinder af Instagram-sultne turister, som har fyldt den billedskønne strand.
Også på De Kanariske Øer har der eksisteret en fjendtlig stemning i de senere måneder mod den store bølge af turister. Her så man ofte bannere med tekster som ”Tourists Go Home!”
Protesterne på Kanarerne retter sig dog snarere mod bolig-udlejere med bl.a. Airbnb, der lader huslejerne stige så meget, at lokale indbyggere ikke længere har råd til at bo i byerne længere.
CNN råder derfor sine amerikanske læsere til at droppe sommerferien i Europa. I stedet skal de flytte deres rejse til efteråret eller foråret 2025….
(Indledningsfoto til artiklen: Getty Images / Unsplash+)
Skriv et svar