Et halvt år efter overtagelsen af de gamle herregårds-bygninger i Horsens fik Comwell-kæden i går overdraget nøglerne til sit nye hotel i Horsens.
Comwell Bygholm Park får snart et helt nyt indgangsparti, en ny og åben reception samt lobby-område med bar og udsigt til den flotte park.
Hotellet har 142 nyrenoverede værelser, 17 mødelokaler med plads til i alt 600 deltagere, 300 gratis parkeringspladser og fire ladestandere til elbiler, som kan benyttes mod betaling
Desuden får hotellets restaurant en massiv opgradering. Den vil fremover fokusere på mere bæredygtige råvarer og mindre madspild.
Hotellet er åbent for bookinger til overnatninger, møder og konferencer, mens ombygningerne foregår. De ventes afsluttet i sensommeren 2023.
Comwell Bygholm Park ligger i en gammel herregård, hvis historie går helt tilbage til 1313. Hotellet ligger ti minutters gang fra Horsens bycentrum og kan nemt nås fra Aarhus og Trekant-området.
Bygningerne husede tidligere et Scandic hotel, der i oktober sidste år flyttede ind i selve Horsens by. Ejendommen ejers af Calum, som Comwell-kæden også samarbejder med i bl.a. Aalborg….
(Indledningsfoto til artiklen: Comwell Hotels)
Skriv et svar