Italien og Spanien er blandt de lande i verden, som er hårdest ramt af Corona virus pandemien. Med 159.000 og 171.000 smittede (pr. 14. april) ligger de på niveau med USA, men med langt mindre befolkninger.
Begge lande er samtidig dybt afhængige af turisme. Bliver de udenlandske ferie-rejsende væk, som de gør i øjeblikket, går økonomien ind i en farlig spiral for italienerne og spanierne.
Pessimismen er da også stor i de to lande. Spanske hotel-ejere har således udtrykt over for den britiske avis ”The Sun”, at de frygter, årets turist-sæson først går i gang til september. Måske ikke før efter nytår.
Denne nye infografik illustrerer, hvor afhængige en række lande er af rejse- og turist-indtægterne. Tallene kommer fra den internationale organisation World Travel & Tourism Council (WTTC), og de angiver turismens procent af landenes brutto national produkt (GDP).
I Italien kommer 14,3 procent af landets omsætning fra turister. I Spanien er det 13,0 procent og i USA. Til sammenligning er procenten omkring tre i Danmark.
Tallene er lagt sammen fra omsætningen på bl.a. hoteller, rejsebureauer, flyselskaber, restauranter, turist-attraktioner og den afledte effekt til andre brancher.
I USA, der lige nu har lukket for rejsende udefra, er seks millioner jobs direkte afhængige af turist industrien. Totalt set er tallet helt oppe på 16,8 millioner, siger WTTC….
(Indledningsfoto til artiklen: Shlomo Shalev / Unsplash)
Skriv et svar