(Opdateret) Det er velkendt, at Corona krisen lægger en mørk skygge over rejsebranchen og flyselskaberner, der har kigget langt efter passagerer for tiden.
Meget så egentlig ud til, at Norwegian var ekstra hårdt ramt i forhold til sine konkurrenter i luften.
I oktober faldt passagertallet hos det norske lavpris selskab således med hele 96 procent sammenlignet med samme måned for et år siden. Kun 319.477 tog Norwegians fly.
Nu viser en ekstra optælling, at Norwegian faktisk er gået frem i passagertal fra september til oktober. Forskellen er dog så lille, at Norwegian ikke ville prale med det i sin pressemeddelelse.
I september rejste 319.370 passagerer med Norwegian. I oktober var det 319.477. Altså en stigning på 107 passagerer.
Det betød, at nordmændenes fly typisk kun var halvfyldte, når de lettede fra lufthavnene. Kun 55,3 procent af sæderne var solgt, menn dert er faktisk også en forbedring fra september. Da var den spkaldte belægningsgrad på 52m8 procent
Til gengæld havde nordmændene ingen problemer med at få sine fly til at afgå og lande til tiden i oktober. Det gjorde 95,6 procent af dem.
Norwegian forklarer de triste tal med Corona krisen:
”COVID-19 fortsætter med at påvirke vores drift negativt her i efteråret, fordi rejserestriktioner opretholdes og strammes i hele Europa. Pandemien kommer til at påvirke rejsemulighederne i måneder fremover, og derfor fortsætter vi med at tilpasse vores ruteprogram til efterspørgslen,” siger Norwegians koncernchef, Jacob Schram.
Flyselskabets efterhånden kroniske krise har fået flybranche eksperter til at spekulere i, om Norwegian ikke burde sadle helt om.
Slut med de lange ruter på tværs af Atlanten. Ind med et stærkere fokus på indenlandske og korte europæiske ruter, som der er større chancer for at få i gang igen og tjene penge på.
I selskabets egen strategi-plan lægger Norwegian selv op til at satse stærkere på Norden og Europa. De lange distancer skal bygges langsomt op igen frem til 2022, skriver det norske fagmedie Flysmart.no.
”Norwegian har en bedre chance for at overleve COVID-19 perioden, hvis selskabet ser bort fra interkontinentale ruter med basis i London og i stedet bruger kræfterne på Norge og de nære ruter,” vurderer branche-kenderen Hans Jørgen Elnæs fra konsulent firmaet WinAir.
”En ændring til det mere lokale kan også være vigtig for, at den norske stat vil give Norwegian en ny støttepakke. Flyselskabet har behov for mellem tre og seks milliarder (norske) kroner for kunne komme videre,” fortsætter han.
Norwegian ejer bl.a. 35 store og dyre Boeing 787 Dreamliners, som står ubeskæftigede på jorden, fordi ruterne mellem Europa og Nordamerika er lukket på grund af Corona.
Elnæs mener, at Norwegian i stedet burde satse på sine mindre Boeing 737 MAX maskiner. De vil snart få tilladelse til at gå på vingerne igen, efter at de har haft start-forbud i halvandet år.
Ifølge Flysmart.no har Norwegian 18 MAX fly, der har rækkevidde nok til at kunne flyve direkte mellem Oslo og lufthavne på USA’s østkyst.
Her kunne de afløse de større og dyrere Boeing 787 Dreamliners, som Norwegian har problemer med at få fyldt op med passagerer….
(Indledningsfoto til artiklen: Norwegian)
Skriv et svar