Selvom rederierne har gjort sig store anstrengelser for at holde Corona virussen borte fra deres krydstogtskibe, er det ikke lykkes.
Den amerikanske sundheds-myndighed CDC meddeler således, at den har sat over 60 skibe under skærpet overvågning, efter at de har anmeldt Corona udbrud ombord.
Ifølge den store avis ”Washington Post” har flere havne i USA og de omkring-liggende lande reageret hurtigt: De har forbudt skibene at anløbe deres havne.
Den karibiske ferieø Bonaire var først med en bandlysning her i weekenden. Her måtte krydstogt-skibet ”Carnival Freedom” sejle videre uden at gå til kajs.
”Jeg føler mig, som om jeg har tilbragt den forløbne uge ved et super-spreder event,” fortæller den 34-årige passagerer Ashley Peterson i et interview med ”Washington Post.”
Langt de fleste rederier har allerede i et stykke tid krævet, at kun passagerer og besætnings-medlemmer med fuld vaccinering må komme ombord. Desuden skal de ofte testes, lige inden de påbegynder et nyt krydstogt.
Lige lidt har det åbenbart hjulpet, for virussen sniger sig alligevel ombord. En kendsgerning, der fik verdens to største krydstogt-rederier – Norwegian og Royal Caribbean” – til at kræve lige før jul, at alle nu skal bære maske indendørs ombord.
Hårdest ramt indtil videre ser det store ”Odyssey of the Seas” fra Royal Caribbean ud til atvære. Her blev 55 passagerer og besætnings-medlemmer fundet smittet i den forløbne – på trods af, at 95 procent af menneskene ombord var fuldt vaccinerede….
(Indledningsfoto til artiklen: PixelRaw)
Skriv et svar