Danmark har længe haft sit eget Corona pas på vej. Det ligger nu klar til download i Apples App Store og i Googles Play online butik.
Problemet er blot, at man kun kan bruge den nye app i Danmark. Til indenlands rejser, restaurant besøg og kultur-begivenheder.
Til rejser og ferie i udlandet kan det ikke bruges lige nu. Derfor er det lidt vildledende at kalde det for ”pas”. For hvem viser pas i sit eget land?
OK – om alt går vel, kan det nye danske Corona pas bruges i hele EU fra den 1. juli. Hvis det fælles-europæiske pas bliver færdig til den tid.
Ved brug af Corona pas app’en herhjemme vil oplysninger om vaccine, test og tidligere smitte udelukkende være tilgængelige for brugeren selv
Når man skal vise sit coronapas til andre, vil appen alene fortælle, om Corona passet er gyldigt eller ej, men ikke hvorfor.
Samtidig er det hurtigt at kontrollere, om et pas er gyldigt. Man viser bare app’ens grønne skærmbillede frem eller får scannet en QR-kode.
Er man på restaurant eller på vej ind i et museum, bliver det på den måde langt mindre omstændeligt for personalet at tjekke kundens Corona pas. Fordi appen gælder som officiel dokumentation, behøver man heller ikke vise ID som led i kontrollen
Det er Sundhedsdatastyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen, der har udviklet app’en i et tæt samarbejde med erhvervs- og kulturlivet.
Til arbejdet blev nedsat et advisory board med deltagelse af repræsentanter for Dataetisk Råd, Cybersikkerhedsrådet samt Københavns Lufthavne, Tivoli og Divisionsforeningen, som er udpeget af Dansk Industri og Dansk Erhverv.
Her er linkene til download af det danske Corona pas – til Applie iPhone her og til Android mobiler her….
Indledningsfoto til artiklen: Coronasmitte.dk
Skriv et svar