Som den første sektor i hele rejsebranchen vil krydstogterne nu indføre en regel om, at alle gæster og alt personale skal testes for Corona, inden de får lov til at gå ombord.
De skærpede regler gælder for alle skibe med over 250 passagerer, meddeler krydstogt-rederiernes organisation CLIA.
Organisationen repræsenterer 95 procent af al krydstogt-trafik i verden og har alle de større og kendte rederier som medlemmer.
”Folk kommer først ombord, når de kan forevise en aktuel Corona test med negativt resultat. De nye regler træder i kraft med omgående virkning,” skriver CLIA i et statement.
Ifølge CLIA må rederierne selv bestemme, hvornår ansatte og passagerer testes for Corona, men det skal ske meget kort tid, før krydstogtet indledes.
Mens alle de store amerikanske rederier holder pause på grund af USA’s forbud mod anløb af havne i f.eks. Florida, Californien, New York og Karibien, er deres europæiske kolleger så småt begyndt at sejle igen. Det gælder bl.a. rederierne Aida, TUI, MSC og Costa.
Rederier med de første kryds i Middelhavet vil enten have, at passagererne har en højst 72 timer gammel Corona test med hjemmefra, eller gæsterne får foretaget en lyntest i havne-terminalen ved skibet.
Også alt personale ombord skal testes. Et krav, der fik uventet aktualitet forleden. Da blev 12 ansatte på et TUI skib nemlig testet Corona positive under et krydstogt i det græske øhav,
De blev lynhurtigt isoleret ombord og nåede ikke at smitte nogen passagerer. Skibet har siden fået lov til at anløbe havn i Grækenland og sende gæster velbeholdent hjem.
Flere af de europæiske krydstogt-rederier sørger også for, at besætningerne bliver løbende testet ombord – og selvfølgelig også før sejladserne.
Enkelte rederier eksperimenterer med terminaler på skibene, hvor passagerer frivilligt kan lade deres kropstemperatur måle hver dag….
(Indledningsfoto til artiklen: )
Skriv et svar