CPH bliver grønt forbillede

Luftfarten er i gang med en omstilling, hvor CO₂ -udledninger fra fly og lufthavne helt skal elimineres senest i 2050.

Det er ikke noget, man kan gøre fra en dag til den næste. Derfor skal der udvikles og afprøves forskellige løsninger og projekter, der skal skabe fremtidens grønne lufthavn.

København bliver førende i den omstilling:

I tæt samspil med Teknologisk Institut og 14 andre europæiske partnere har Københavns Lufthavn (CPH) vundet et EU-udbud på knap 90 millioner kroner.

Dertil kommer, at partnerne selv spytter over 22 mio.kroner i projektet, så det får en samlet værdi på mere end 111 millioner kroner.

De mange penge skal bruges til at vise, hvordan lufthavnes infrastruktur fremadrettet bør indrettes, så CO₂ udledninger kan reduceres og på sigt helt undgås. Smart Airport” projektet er søsat af EU-Kommissionen og er del af udviklings-programmet Horizon 2020.

“Med projektet ønsker vi at udvikle konkrete løsninger og skabe et samlet koncept for, hvordan fremtidens lufthavn kan designes. Vi skal kunne levere infrastruktur til fremtidens fly, som både kan være elektriske eller flyve på brint og andre bæredygtige brændstoffer,” forklarer Thomas Woldbye. Han er administrerende direktør for Københavns Lufthavn.

”Samtidig skal vi undersøge, hvordan vi kan integrere f.eks. elektrificering og solceller i lufthavnens indretning, så vi kan forsyne bygninger, køretøjer og fly og dermed på sigt helt kan undgå CO2 udledninger,” fortsætter han.

Lige nu er den store barriere, at de færreste lufthavne er gearede til de mange nye drivmidler. Deres infrastruktur er alene designet til de brændstoffer, der anvendes i dag. De er fossile og belaster klima og miljø med forurening og CO2.

Det nye ALIGHT projekt – ”A lighthouse for the introduction of sustainable aviation solutions for the future” – skal sikre udviklingen af løsninger på to helt overordnede udfordringer:

Den ene del handler om drift og logistik for håndtering af biobrændstoffer til fly i den operationelle sammenhæng, herunder indkøb, blanding, brændstofpåfyldning, kvalitetskontrol og sikkerhedsprocesser.

Den anden del handler om smarte energiløsninger til den øvrige lufthavnsdrift, herunder øget egenproduktion af vedvarende energi, energilagring og elektrificering.

Der vil desuden blive udviklet en designmanual for en fremtidens standplads med understøttelse af bæredygtige drivmidler til flyene som f.eks. el og brint.

Hele udviklingsfasen og det løbende arbejde tager sit udgangspunkt i i København, men vil blive fulgt tæt af lufthavnene i Rom og Vilnius samt de ansvarlige kræfter bag en helt ny lufthavn i Warszawa i Polen, der skal stå færdig i 2027.

ALIGHT-projektet skal altså først og fremmest skabe løsninger og bidrage med viden, rammer og retningslinjer til udviklingen af fremtidens bæredygtige lufthavn – med København som første sted.

Dermed bidrager projektet til at opnå de klimamål, som de nationale regeringer har tilsluttet sig i Paris-aftalen ved at nedbringe luftfartens udledninger.

Ud over Københavns Lufthavn og Teknologisk Institut deltager følgende partnere i projektet:

Lufthavnene i Litauen og Rom samt Solidarity Transport Hub Poland (CPK) som er ansvarlig for den nye lufthavn i Warszawa, Brændstoflageret Københavns Lufthavn I/S (BKL), SAS, Nordic Initiative for Sustainable Aviation (NISA), International Air Transport Association (IATA), German Aerospace Center (DLR), AirBP, The Roundtable on Sustainable Biomaterials, Hybrid Greentech, BMGindroz Consulting, University of Parma og Hamburg University of Technology

ALIGHT skal løbe i fire år med opstart 1. november 2020….

(Indledningsfoto til artiklen: Skeeze / Pixabay)