Danmarks største lufthavn begynder at ligne sig selv igen fra februar måned. Flere nye ruter genåbner fra København, så man kan flyve direkte til 103 forskellige destinationer.
En af de spændende ruter, der åbner igen efter Corona krisen, går med Royal Jordanian til Jordans hovedstad Amman.
“Det er positivt, at vi igen får flere flyvninger til Mellemøsten, hvorfra der også er mange muligheder for gode forbindelser til regionen i øvrigt eller videre ud i verden. Desuden har Jordan mange turist-attraktioner selv”, fortæller Morten Mortensen. Han er chef for ruteudvikling i Københavns Lufthavn (CPH).
Andre nyheder er, at SAS genoptager sin rute til Venedig fra slutningen af januar og til Torino i begyndelsen af februar – begge én gang om ugen. Desuden åbner Air China også en ugentlig afgang til Beijing fra starten af næste måned…..
(Indledningsfoto til artiklen: Royal Jordanian)
Skriv et svar