Danmark ligger pænt oppe på ranglisten, men altså ikke helt deroppe hvor klokkerne ringer – når det gælder badevand. Og det er jo vigtigt her, hvor sommer-temperaturerner omsider har indfundet sig.
90,7 procent af de danske badestrandes kvalitet og rent vand får bedømmelsen ”excellent” i en bedømmelse, som det europæiske miljø-agentur (EEA) har foretaget. Det er fire procent bedre end i 2017, så danske strande gør bestemt fremskridt.
Klart bedst klarer de danske indenlands-strande sig. Det vil sige badesteder ved søer, åer også. De opnår score på 93,3 procent, mens strandene ved havet må nøjes med 90,4 procent som udmærkede.
I 2020 har EEA gennemført i alt 22.276 prøver af udendørs badesteder i 27 EU-lande plus Storbritannien Schweiz og Albanien.
Den helt store solstråle historie er Cypern. Middelhavs-øen, der netop er gen-åbnet for danske turister, får den ideale karakter på 100 procent. Samtlige cypriotiske badestrande er rene og fremragende.
Det er helt sikkert en kærkommen nyhed for Cypern, der har været meget hårdt ramt af Corona pandemien. Sidste år styrtdykkede øens turisme med mindst 85 procent.
Målingerne blev foretaget mellem maj og oktober sidste år. Badevandet på 112 strande på Cypern blev efterset. Alle fik topkarakter.
På de følgende top-placeringer følger Østrig med 97,7 procent, Grækenland med 97,1 procent, Malta med 96,6 procent og Kroatien med 96,1 procent. Med andre ord ser Middelhavet ud til at være et godt badevand.
Totalt set i Europa opnåede 82,8 procent af de over 22.000 testede badestrande en karakter på ”excellent”. I den modsatte ende måtte 1,3 procent nøjes med den dårligste karakter ”poor”….
(Indledningsfoto til artiklen: Wolfgang Claussen / Pixabay)
Skriv et svar