Måske er danskerne slet ikke klar over, hvor heldige de er.
Mens stort set alt er blevet dyrere i Danmark – fra fødevarer til energi – er det slet ikke tilfældet med flybilletter.
De koster stort set det samme som før Corona pandemien. I enkelte tilfælde med afrejse fra København er det i dag endda billigere at flyve end i 2019 – det seneste normale år inden pandemien.
Helt anderledes ser det ud i vores nabolande:
En ny analyse fra den tyske rejse-portal Omio afslører således, at flyrejser er blevet 169 procent dyrere end i foråret 2019. I England er det 71 procent!
Ifølge den danske pris-sammenlignings-portal Travelmarket.dk har nordmænd og svenskere oplevet et lige så voldsomt pris-hop som tyskerne.
Det er bare lille Danmark, der ligger som et smørhul for flyrejsende. Her kan man f.eks. købe enhttps://www.trendsandtravel.dk/stadig-billigt-at-flyve-i-danmark-3/ tur/retur billet fra København til London i midten af maj for bare 341 kroner inklusive skatter og afgifter.
Vil man hellere rejse fra Billund i uge 20, ligger de billigste flybillet på 154 kroner til Berlin og retur.
Administrerende direktør Ole Stouby fra Travelmarket.dk forklarer den store pris-afstand med, at markederne er meget forskellige.
I Norge og Sverige har de to landes lave valuta-kurser gjort det meget dyrere at rejse med fly end for fire år siden.
Den danske krone står jo meget stærkt i forhold til vores to broder-lande i Skandinavien. Derfor er det så billigt for danskere at shoppe f.eks. i Sverige.
I Tyskland kan forklaringen være, at der ikke er samme hårde konkurrence mellem flyselskaberne som i f.eks. Københavns Lufthavn.
Mange udbudte sæder på samme rute, der betjenes af flere flyselskaber, betyder normalt priskrig og billigere billetter.
En anden forklaring kan være, at mange tyskere er flyttet fra fly og over til jernbanen. Booking af togrejser er således 20 procent højere end før Corona, skriver Omio. Derimod er bestillinger på flybilletter faldet med over 54 procent.
Den tyske regering har slået voldsomt på trommer for at få befolkningen til at skifte vinger ud med sveller og spor.
Sidste år indførte Tyskland en landsdækkende togbillet til 19 euro, som man kunne bruge i en måned. I år er prisen steget til 49 euro.
Og apropos jernbaner: Ifølge Omio er prisen på togbilletter i Tyskland kun steget med 20 procent i de seneste fire år. Noget mindre end flyrejsernes 169 procent….
(Indledningsfoto til artiklen: Marya Oliynyk / Unsplash)
Skriv et svar