Selvom Spanien for tiden har store problemer med dårligt vejr – og turisterne er begyndt at flytte til Tyrkiet og Ægypten igen – er Spanien fortsat verdens bedste land at holde ferie i.
Det viser det årlige ”Travel & Tourism Competitiveness Index”, som World Economic Forum (WEF) i Schweiz står bag.
Analysen har vurderet 140 lande ud fra en række kriterier, der har indflydelse på en feries succes eller fiasko. Det er bl.a. det lokale prisniveau, landets sikkerhed, antallet af turist attraktioner og hoteller, og hvor nemt det er at rejse til og i det pågældende land med fly, tog, bil, bus og skib.
Spanien slår Frankrig og Tyskland på målstregen, mens årets højdespringer er Japan. Det asiatiske land er virkelig blevet en trendy rejse-destination og overhaler bl.a. gammel-kendte favoritter som USA, Storbritannien, Australien og Italien.
Spanien vinder på overordnet kvalitet, men falder f.eks. langt ned på listen, når det gælder prisniveau og den værdi, turister får for pengene, når de besøger landet. Allerbilligst i verden er i øvrigt Kazakhstan, som ikke mange danskere tænker på som mål for deres næste sommerferie.
Til gengæld scorer Spanien mange plus-points for sin natur og kultur. Det er f.eks. de smukke badestrande på Mallorca eller kulturelle landemærker som det kongelige slot i Madrid og Sagrada Familia kirken i Barcelona.
Danmark lander på en delt 20. plads sammen med Sverige og Norge. Alle tre lande opnår en overordnet score på 4,6 points, hvor Spanien har 5,4 på førstepladsen.
World Economic Forum har i år for første gang taget ”digital efterspørgsel” med som målepunkt. Det fortæller, hvor mange søgninger på internet et land har fået på et år.
Det nye målepunkt har betydet mindre forskydninger på de forskellige turist-landes placering på hitlisten. Bl.a. har USA og Storbritannien byttet plads i den globale Top-10.
Her er så de 10 bedste turist-lande ifølge World Economic Forum:
- Spanien
- Frankrig
- Tyskland
- Japan
- USA
- Storbritannien
- Australien
- Italien
- Canada
- Schweiz
Når der findes en top, er der selvfølgelig også en bund. De to værste lande at besøge i verden lige nu er:
- Yemen
- Chad
- Liberia
- Burundi
- Den Demokratiske Republik Congo
- Mauretanien
- Angola
- Haiti
- Burkina Faso
- Sierra Leone
Skriv et svar