Selvom mange danskere nok synes, at sommeren 2020 bliver en af de mere kedelige af slagsen, fordi den bliver holdt i Danmark og ikke ved Middelhavet, behøver det bestemt ikke at være tilfældet.
Vores lille land byder på mange spændende og unikke oplevelser, som vi slet ikke anede fandtes i Dannevang. Man skal bare vide, at de findes – og så opsøge dem her i sommer.
Den kendte tv-mand og livsstils-specialist Flemming Møldrup har sat sig for at lære danskerne om deres eget ukendte land. Ikke i billeder og video, som han plejer på tv, men i lyde, stemmer og vokale beretninger. Kort sagt podcasts.
Heartbeats har produceret seks afsnit af podcast serien ”Der er en yndig quiz” i samarbejde med Danmarks nationale turist bureau VisitDenmark og den store booking portal momondo.dk
I hvert afsnit bliver to kendte danskere inviteret i studiet for at blive quizzet i det danske land – med udgangspunkt i steder, de har et særligt forhold til.
Rækken af deltagere tæller bl.a. stjerne-kok Rasmus Kofoed, tv-vært Steen Langeberg og musiker Tobias Kippenberger.
Undervejs sætter fokus på alt fra underjordiske museer og smukke udsigter, over prisvindende restauranter og autentiske pølsevogne til stejle skrænter, uendelige sandstrande og seværdigheder i international klasse.
Det hele foregår i en uhøjtidelig tone med masser af humor og sjove anekdoter. Præcist, som man også kender det fra Flemming Møldrups populære tv-serie ”Kender du typen?” og hans nylige udsendelser om den danske genforening.
Målet med podcast serien er at øge rejselysten blandt danskerne til at holde fere i deres eget land. Podcasten er del af den kampagne ”Meget mere end bare Danmark”, som VisitDenmark står bag sammen med 19 danske rejsemål.
Det første afsnit udkom onsdag den 8. juli og handlede om Sønderjylland og den jyske vestkyst. Andet afsnit om de danske øer kommer i denne uge. De sidste fire afsnit udsendes i august og september. De vii have fokus på bl.a. sensommer oplevelser og weekend ture.
Den måske mest overraskende sponsor af podcast serien er momondo, der er en dansk-baseret og global rejse-søgemaskine. Momondo bruger de fleste normalt til at kigge efter rejser og flyafgange til andre dele af verden.
”Vi er til for alle rejsende. Det gælder, uanset om man søger efter et fly til udlandet eller efter et hotel, sommerhus og billeje i Danmark. Vi ønsker at inspirere til, at folk får vækket deres nysgerrighed,” forklarer Per Christiansen. Han er vice president for EMEA marketing hos momondo.dk .
(Indledningsfoto: VisitDenmark)
Skriv et svar