Den dårlige nyhed er, at verden i 2021 er blevet et mindre sikkert sted at leve i end året før. Her med Ruslands krigeriske indtog i Ukraine er situationen forværret yderligere.
Hvor kan vi mon bo for at føle os i rimelig sikkerhed med hensyn til både kriminalitet, sundhed, politisk stabilitet og klima?
Den gode nyhed er, at Danmark netop er blevet kåret som det sikreste og mest trygge land af alle at bo i:
- Danmark
- Island
- Canada
- Japan
- Singapore
Kåringen er foretaget af det britiske forsikrings-selskab William Russell. Det har kigget specielt på kriterier, der er vigtige for ex-pats – altså mennesker, der er udstationeret som led I deres jobs.
Bedømmelserne er dog også relevante for dem, der overvejer at tage på ferie til et land – og ikke mindst for de mennesker, som bor I de pågældende lande.
Med i vurderingerne er taget ting som gennemsnitlige lønninger, livkvalitet, uddannelses-muligheder og sundheds-sektor.
Desuden indgår ting som personlighed sikkerhed, politisk stabilitet, sikkerhed i trafikken, miljø- og natur-beskyttelse, digital sikkerhed samt risikoen for at blive ramt af natur-katastrofer.
Analytikerne fra William Russell fremhæver bl.a, at København også er blevet kåret som verdens sikreste storby. Det skete I 2021 Safe Cities Index fra det engelske medie The Economist.
Ifølge OECD har Danmark en god sundheds-sektor, som landet investerer 10,1 procent af sit brutto-national-produkt på.
Danmark skal også have en offentlig transport og infrastruktur af meget høj standard. Elektricitet og internet er stabilt, og Københavns Lufthavn ligger på tredjepladsen I European Consumer Airport Index.
Kriminaliteten er lav i Danmark og trafikken sikker, vurderer analysen. Investeringerne er stor i bæredygtig energi, og Danmark forventer at genbruge 70 procent af alt sit affald i 2024.
William Russell understreger, at man ikke har taget Covid-19 situationen med I sine bedømmelser. Den ændrer sig løbende og fortæller ikke noget om et lands generelle sikkerhed over længere sigt.
Ikke alle danskere er nok enige i den engelske vurdering, men det er da dejligt at se, at udlændinge rangerer vores lille land så højt i verden….
(Indledningsfoto til artiklen: ExplorerBob / Pixabay)
Skriv et svar