Som første reaktion på Sveriges ønske om at forlade SAS samarbejdet har et bredt flertal i folketinget i dag indgået en aftale, der eftergiver den gæld, som SAS har til den danske stat. Med i aftalen er Venstre, De Konservative, SF, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk FolkepartI
Gælden vil blive konverteret til aktier, så Danmark bliver den største ejer af det kriseramte flyselskab.
På linie med Sverige har Danmark i dag en aktiepost på 21,8 procent. Konverteringen vil sende den danske andel op på omkring 30 procent.
Finansminister Nicolai Wammen understreger, at det nye forslag også stiller betingelser:
“Det forudsætter, at alle parter, der skal sikre, at SAS kommer tilbage på rette kurs, giver et bidrag. Det er et tilsagn fra Danmark om, at vi fortsat tager ansvaret på os, men nu må alle parter også gøre deres.”
De parter, som finansministeren henviser til, er SAS ledelse, medarbejder, kreditorer og øvrige ejerkreds.
Modsat Sverige er Danmark også klar til at skyde ekstra penge i SAS, hvis det kan få flyselskabet til at overleve. Det kræver dog, at andre investorer også vil.
I den forbindelse håber den danske regering, at der er en stor (udenlandsk) investor på vej, som kan se en fremtid i SAS, når omkostningerne er sænket og gælden saneret.
Når nu Sverige bakker ud, kunne et ekstra krav fra den danske regering vel også være at flytte SAS’ hovedsæde fra Stockholm til København.
Mange danske SAS ansatte har i mange år syntes, at det skandinaviske flyselskab var meget svensk domineret. Det er der nu en anledning til at få ændret på….
(Indledningsfoto til artiklen: Finansministeriet / Twitter)
Skriv et svar